Stor modstand mod kombiterminal

Beboerne i fem landsbyer ved Køge vil kæmpe til sidste blodsdråbe for at undgå at blive naboer til en ny kombiterminal. Et borgermøde i aftes afslørede stor modstand mod planerne, skriver DAGBLADET Køge.

Støjgener, lys i stuerne natten igennem og udsigt til stablede containere og en stor portalkran frem for marker og landidyl.Det er formentlig fremtiden for en lang række borgere i landsbyerne nordvest for Køge, hvis de spæde planer for en ny kombiterminal til omlastning af gods mellem jernbane og lastbiler ved Køge føres ud i livet.Det stod klart på et borgermøde på Højelse Skole i aftes, som ikke overraskende afslørede massiv modstand mod Trafikstyrelsens oplæg om etablering af en kombiterminal i området. Modstanden kommer ikke mindst fra borgerne i de fem landsbyer i Køge-området, der har udsigt til at blive mest berørt af en kombiterminal, og de var mødt talstærkt op i aftes.Under spørgerunden rejste bekymrede borgere fra blandt andet Ølby, Ll. Salby, Højelse og Ølsemagle sig, og deres spørgsmål viste, at alle havde samme udgangspunkt: Kombiterminalen er uønsket. Blandt andet var der en markant indsigelse fra en nedsat styregruppe med repræsentanter fra alle fem landsbyer, som ifølge et af medlemmerne vil »kæmpe til sidste blodsdråbe« for at undgå at blive naboer til kombiterminalen.Prisen for etablering af en kombiterminal ved Køge ventes at blive omkring to milliarder kroner. Det er endnu uvist, hvor mange arbejdspladser den vil tilføre området, men i dag er der cirka 30 medarbejdere på det lidt mindre tilsvarende anlæg i Høje Taastrup.Borgmester Marie Stærke (S) påpegede dog, at en kombiterminal må forventes at medføre åbning af flere andre virksomheder i området.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik