Beboere evakueret efter voldsom markbrand bredte sig hurtigt

En markbrand ved Gevninge vest for Roskilde fik politiet til at evakueret beboere i nærheden.

Opdatering klokken 12.27: Beboerne kan nu vende tilbage til deres hjem, efter markbranden er kommet under kontrol. Slukningsarbejdet pågår fortsat.

Oprindelig artikel:

Politi og beredskab er til stede ved en markbrand nær Gevninge, der ligger vest for Roskilde i Lejre Kommune.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

- Branden har godt fat, og politiet er ved at evakuere beboere i Tranehalsen, Gevninge, skriver politikredsen på Twitter klokken 11.26.

Meldingen om markbrand indløb klokken klokken 10.58.

- Det er noget løst halm, der er gået brand i, som så spreder sig hurtigt ud over en stor mark. Vi er selvfølgelig til stede derude sammen med beredskabet og sørger for at få folk ud af husene, siger Camilla Schouw Broholm, der er presseansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Pressevagten hos Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at det er beboerne i den østlige del af vejen Tranehalsen, der er blevet evakueret.

Klokken 11.41 oplyser politikredsen på Twitter, at branden er under kontrol, men endnu ikke slukket.

- Politiet skal nu undersøge, om nogen skal sigtes for overtrædelse af beredskabsloven for at være skyld i brandens opståen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik