Kvinde på Nørrebro Foto: Søren Steffen, Scanpix

Stor forskel på antal af jobparate indvandrerkvinder i kommuner

I Greve Kommune mener man, at »alle kan noget«, mens Rudersdal Kommune er forsigtig. Men for 39-årige Salamatu Osmanu fra Ghana har et job været afgørende for livet i Danmark.

Når kommunerne vurderer, hvorvidt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande kan varetage et arbejde, er der stor forskel på, hvor »hårde« de er i deres vurdering.

I mange kommuner bliver et langt lavere antal indvandrerkvinder vurderet jobparate sammenlignet med mandlige indvandrere.

Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening ifølge Berlingske.

På landsplan vurderes 22 procent indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande jobparate, mens det tilsvarende tal for mandlige indvandrere med samme baggrund er 29 procent.

I Rudersdal Kommune vurderes knap 1 ud af 4 (24,1 procent) indvandrerkvinder jobparate, mens det for indvandrermænd er hver anden (41,5).

Læs også Til kamp mod fedtemøg: Strandlaug skal redde stranden i Greve

Ifølge Rudersdals borgmester, Jens Ive, V,  skal forklaringen findes i en række udfordringer, kvinderne har inden mødet med arbejdsmarkedet. 

- Der kan være mange årsager. Sproget er ofte et problem, og mange gange har de et større antal børn. Og har man fire eller fem børn, har vi ingen realistisk forventning om, at de er jobparate, siger han.

Ufordringerne kender Vibeke Jakobsen til. Hun forsker i etniske minoriteter ved VIVE.

- Nogle af kvinderne har været på kontanthjælp i mange år. De har ofte mindre erhvervserfaring, ligesom de har sprogproblemer. De har ofte også ansvaret for børnene, og disse udfordringer kan det unægteligt være svært for dem at balancere, siger hun til avisen.

Borgmester Jens Ive påpeger desuden, at der er en udfordring, når det kommer til mentaliteten blandt gruppen af borgere, der står uden for arbejdsmarkedet.

- Vi har at gøre med en gruppe, der ikke har det store incitament til at gå på arbejdsmarkedet. Vi stiller jo en stærk økonomi til rådighed i Danmark, og det er et jo et ældgammelt problem, vi kæmper med, siger han. 

Læs også Sommerhussalget i Nordsjælland stiger

Men for 39-årige Salamatu Osmanu, der kommer fra Ghana, har det været afgørende for hendes liv i Danmark, at hun i dag har fået et arbejde i ældreplejen. Hun tror på, at et arbejde er afgørende for den gode integration.

- Det er vigtigt for at blive integreret, fordi man møder mange mennesker, når man arbejder. Det har også hjulpet mig rigtigt meget, fordi jeg kan tale med mine kolleger og med de ældre mennesker på plejehjemmet, som fortæller deres historie til mig. Man lærer at forstå hinanden, og vi hygger os sammen. Det gør mig glad, og det føles næsten som familie for mig, siger hun til Berlingske.

Salamatu Osmanu bor i Greve Kommune, der vurderer omkring hver anden indvandrerkvinde jobparat. Det er det samme tal som for mænd. Ifølge borgmester Camilla Bechmann, V, skyldes det tilgangen til kvinderne, selv om hun anerkender de udfordringer, Jens Ive adresserer.

- Vi er nok lidt hårdere end andre, og så har vi skolet vores medarbejdere til at anskue borgerne ud fra betragtningen, at "alle kan noget". Det er ikke en hæmsko, at man har fået mange børn eller har svært ved at tale dansk. Vi behandler mænd og kvinder på lige fod, og det er jo godt for den enkelte at være i beskæftigelse, siger hun.

At det er godt for den enkelte, genkender Salamatu Osmanu. Hun synes, det har været en udfordring at komme ind på jobmarkedet, fordi hun kommer fra en anden kultur, ligesom dét med sproget er en svær størrelse.

- Det var meget svært for mig i starten. Jeg skulle vænne mig til mange ting, og det var ikke nemt for mig at lære det danske sprog. Og så var her meget koldt, siger hun grinende. 

Læs også Største våbenlager nogensinde: Ejer dømt til psykiatrisk behandling

Netop fordi det kan være svært for den enkelte, stiller det også krav til kommunen, mener Vibeke Jakobsen.

- Man kan diskutere, hvor mange hensyn man skal tage. Selvfølgelig skal man prøve at få dem i job, men man skal også tage hånd om dem. For nogle af kvinderne kan det være en god investering med et længere forløb, der klæder dem på til arbejdsmarkedet, siger hun.

I Greve Kommune stiller man netop sådanne forløb til rådighed for de kvinder, der har brug for det. Et forløb, der skal klæde dem på og gøre dem mere attraktive for jobmarkedet. Forløbet, kaldet Greve Nord Projektet, har netop hjulpet Salamatu Osmanu, der har følt det som "åbne arme" i svære tider.