Stor eftersøgning af savnede syd for Malmø

Dansk helikopter har deltaget i redningsaktion i Øresund efter melding om sunket båd med tre personer.

En båd med tre personer blev tirsdag eftermiddag meldt sunket i Lommabugten syd for Malmø, men en storstilet eftersøgning gav intet resultat.

Alarmen om de tre i nød kom klokken 14.30, og hurtigt blev en dansk redningshelikopter indsat i operationen.

Senere stødte også en svensk helikopter til, og flere både deltog også i forsøget på at lokalisere de tre personer og båden i området mellem Barsebäck og Limhamn.

Ved 18-tiden blev eftersøgningen indstillet, oplyser den svenske redningstjeneste til sydsvenskan.se.

Nødopkaldet kom via VHF-radio, men oplysningerne var sparsomme, ligesom det var vanskeligt at høre anmelderen, oplyser de svenske søfartsmyndigheder.

På redningscentralen oplyser man til det svenske nyhedsbureau TT, at anmelderen talte med tydelig skånsk dialekt.

Det er muligt, at der er tale om en falsk alarm. I de seneste år har der været et par falske alarmer fra Skåne, oplyser Stefan Johansson på redningscentralen til TT.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik