Stop med at barbere min kat

Med jævne mellemrum kommer Kirsten Rosenbergs race-kat hjem fra sine udeture og er på mystisk vis blevet barberet på maven og i ørerne.

Det har stået på gennem nogle år. Den engelske korthårs-kat er udekat og løber i området ved Sdr. Jagtvej i Hørsholm når den er ude. Hver anden-tredje uge kommer den hjem og har fået barberet pels af.

-Jeg fatter ikke noget af det, og det har stået på gennem et par år, men nu har jeg besluttet at gøre noget for at stoppe det. Cirka hver anden-tredje uge kan jeg se, at den har fået fjernet hår i ørerne ved øretatoveringen - og fire-fem gange er hun blevet barberet på maven, et godt ti gange ti cm stort område, fortæller Kirsten Rosenberg til Ugebladet Hørsholm.

Hendes egen teori omkring barberingen på maven er, at der er nogen, der med ultralyd vil scanne og tjekke, om katten er drægtig. Måske er den også forsøgt kunstigt insemineret.

- Hun er en racekat, britisk korthåret, og jeg vil tro, at killingerne kan sælges for 4.000 kroner stykket, vurderer Kirsten Rosenberg.

Hvis teorien er rigtig, kan hun som en kuriøs tilføjelse oplyse, at hendes kat har fået fjernet livmoderen. Derimod er hun helt uden ledetråd til, hvorfor ørerne får en hårfjerningstur hver anden-tredje uge.

- Nu er det nok, siger hun. Og har derfor valgt at stå frem i Ugebladet for at få det stoppet. Hun vil også gerne høre, om der skulle være andre katteejere i lokalområdet, der har oplevet noget tilsvarende.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik