00:40

Stofrum og pissoir: Kendt bar er ikke skyld i klam gyde

Hashsalg, opkast og en konstant stank af urin. Sådan bruges en gård på Nørrebro hver weekend, men ifølge politiet skyldes trafikken i gyderne ikke nabo-baren Drone.

Nørrebrogade 182 har Københavns måske værste gyde.

Hver weekend sejler gyden i tis, folk tager og sælger stoffer og brækker sig i gyden.

Det skal ikke foregå i vores by. Folk skal opføre sig ordentligt, og der skal gøres noget ved det.

Københavns Fritids- og Kulturborgmester, Carl Christian Ebbesen, DF

- Det bliver brugt som et sted, hvor man kan tage sine ting, fordi det ligger så godt skjult, siger Alexander Malykke, beboer på Nørrebrogade 182.

Rock-baren Drone ligger lige ved siden af gården i nr. 184, og efter TV 2 Lorrys dækning af sagen langede Københavns Fritids- og Kulturborgmester, Carl Christian Ebbesen, DF, ud efter baren.

- Det skal ikke foregå i vores by. Folk skal opføre sig ordentligt, og der skal gøres noget ved det, sagde han. 

Men nu bliver hans beskyldninger gjort til skamme efter en redegørelse fra Københavns Politi fritager Drone fra skylden. 

Læs også Stofrum og pissoir: Er det her Københavns værste gyde?

Madspisere og gamere bruger gården

Københavns Politis Specialsektion har nemlig været på flere kontrolbesøg på Drone - og i gyden, og konklussionen er, at Drone er en "velfungerende bar, der lever op til de krav, som stilles til restaurationen". 

Det betyder, at Drone bruger autoriserede dørmænd, der endda har påtaget sig at holde øje med gården. 

Københavns Politi mener, at gydens gæster er en broget skare af folk, der benytter de omkringliggende shawarma-bare, baren Drone og en internetcafé, der ligger ved siden af, der også har åbent til sent i weekenderne.

Læs også Stofrum og pissoir: Borgmester går ind i sag om gyde

Borgmester må lade sagen ligge

Den forargede borgmester foreslog, at kommunen satte kameraer op i gården, men det kan ikke lade sig gøre. 

Det bliver brugt som et sted, hvor man kan tage sine ting, fordi det ligger så godt skjult.

Alexander Malykke, beboer på Nørrebrogade 182

Københavns Kommune kan ikke sætte kameraer op i gården, fordi den er privatejet.

Opsætningen i andre almene boligselskaber har ellers haft en positiv effekt. 

Flere har foreslået at rykke hegnet i gyden frem, så fremmede slet ikke kan få adgang til gården. Det har da også været på dagsordenen til flere generalforsamlinger, melder boligforeningen.

Men man kan ikke bare rykke porten ud til kantstenen, da en butik har udstillingsvindue ud til gyden. Samtidig er det, ifølge bestyrelsesmedlem i boligforeningen, Rasmus Risgaard, dyrt at flytte porten. 

 

Læs også Urinade: Nørrebro stinker efter Distortion

Drone lukker og slukker

Måske bliver trykket på gyden lettet en smule, når baren Drone lukker fra januar 2017. Bar-ejer Rasmus Poulsen siger til Politiken, at "det er på tide, der skal ske noget andet".

På baggrund af politiet redegørelse havde borgmesteren ikke nogen grund til at tage baren Drone op i bevillingsnævnet, hvor han er formand.

Forvaltningen kan informere, at Drone ikke var på den aktuelle dagsorden i bevillingsnævnet. TV 2 Lorry forsøger at få en kommentar fra Drone-ejer Rasmus Poulsen. 

01:06 Luk video