Større olieudslip ved Helsinge

Frederiksborg Brand & Rednings kemikalieberedskab arbejder med oprydning fra et større olieudslip fra en olietank i landsbyen Vejby ved Helsinge.

Lørdag eftermiddag arbejder beredskabet på at få bugt med et olieudslip i en landsby i Gribskov Kommune.

Frederiksborg Brand & Redning oplyser på Twitter, at de er til stede med kemikalieberedskab, der arbejder på at få stoppet "et større olieudslip".

Ulykken er sket i den lille landsby Vejby, der ligger nord for Helsinge.

Vagthavende indsatsleder, Morten Pontoppidan, uddyber:

- Det er en olietank på 1200 liter, hvor der var gået hul på en slange. Der var så løbet større mængder olie ud og ned i jorden og et vandløb i nærheden.

Propper i kloakkerne

- Vi har udlagt det, som vi kalder for kattegrus, og så har vi sat propper i kloakkerne og opsamlet, hvad vi ligesom kunne, siger Morten Pontoppidan.

Ulykken er sket på en privat grund i landsbyen.

Artiklen fortsætter efter billedet...

 
 
Foto: Frederiksborg Brand & Redning

Frederiksborg Brand & Redning rykkede ud til udslippet med to stationer, hvoraf det ene hold klokken 14 har forladt ulykkesstedet, mens kemikalieberedskabet fortsat arbejder med oprydning.

Morten Pontoppidan forklarer, at beredskabet overdrager ulykkesstedet til Dansk Miljørådgivning, som er et ingeniørfirma, der varetager opgaver om forurening i jord og grundvand.

- Omfanget af skaderne kan vi ikke sige med sikkerhed, men der skal nok graves en masse jord af nu, så det ikke forurener, siger han.

 
 
Foto: Frederiksborg Brand & Redning

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik