Stod dit hus under vand? HOFOR efterlyser skybrudsbilleder

Hvis du har taget billeder under søndagens skybrud, vil HOFOR meget gerne have fingrene i dem.

"Send os dine billeder af gårsdagens skybrud i hovedstadsområdet. Og hjælp os til at blive endnu bedre til at skybrudssikre byen."

Sådan lyder opfordringen fra HOFOR på deres Facebook-side, efter København i søndags blev ramt af et voldsomt skubryd med både hagl og torden, som væltede ned over de mange løbere til Copenhagen Half Marathon. De massive vandmasser aflyste halvmarathonet og lukkede flere motorveje.

Nu efterlyser HOFOR borgernes billeder af skydbruddet. Det kan eksempelvis være af gader eller veje, som blev oversvømmet, af kloakdæksler eller husfacader, hvor vandet stod højt. 

- Selvom vi indsamler data før, under og efter et skybrud og kan se, hvor vores tiltag virker efter hensigten, så kan billeder fra gaden være til stor gavn for at forstå, hvor og hvordan vi kan blive endnu bedre til at skybrudssikre byen, skriver HOFOR på deres Facebook-side.

Du kan sende dit billede i en privatbesked til HOFOR eller uploade det i kommentarfeltet til opslagte. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik