Stjernholm stopper som formand for Ateistisk Selskab

Forfatter, politiker og komiker Anders Stjernholm skal ikke længere være formand for Ateistisk Selskab, det meddelte han lørdag.

Anders Stjernholm skal ikke længere være formand for Ateistisk Selskab, da han som førstesuppleant er indtrådt i Folketinget.

Grundet en sygemelding overtager Stjernholm nu Ulla Sandbæks plads, og forlader dermed formandsposten.

quote Jeg synes, jeg sammen med foreningen har sat et vigtigt aftryk i debatten og kulturen omkring religion i Danmark

Anders Stjernholm

 - Det har helet tiden været planen i tilfælde af, at jeg skulle ind i Folketinget. Vi havde et godt møde i dag, hvor jeg takkede af, og vi valgte Christian (Christian Thostrup Møller-Jensen red.), siger Anders Stjernholm til TV 2 Lorry.

På for Ateistisk Selskab facebookside lyder meddelelsen:

- Ateistisk Selskab er en interesseorganisation, som er fri for partipolitiske interesser, og derfor bør en formand for foreningen ikke besidde et repræsentativt mandat for et parti. 

Anders Stjernholm har derfor frivilligt trukket sig fra posten.

Den 37-årige journalist, forfatter, komiker og foredragsholder træder i Ulla Sandbæks sted, da hun er sygemeldt med en hjernerystelse på ubestemt tid.

Overtager ikke kirkeordførerskab

Den sygemeldte Ulla Sandbæk var Alternativets kirkeordfører. Anders Stjernholm overtager dog ikke dette ordførerskab. 

Han vil i stedet varetage Ulla Sandbæks øvrige ordførerskaber - handicapordfører og udviklingsordfører.

Kirkeordførerskabet går i stedet til politisk ordfører Carolina Magdalene Maier.

I Ateistisk Selskab er mangeårigt medlem Christian Thostrup Møller-Jensen blevet konstitueret formand frem til næste generalforsamling i april.

Stjernholm: Et vigtigt aftyk i debatten

quote Ateistisk Selskab er en interesseorganisation, som er fri for partipolitiske interesser, og derfor bør en formand for foreningen ikke besidde et repræsentativt mandat for et parti

Ateistisk Selskab

 - Jeg er superglad for min tid i Ateistisk Selskab, som har været en kæmpe udfordring og fornøjelse som politisk og kulturel debattør. Jeg synes, jeg sammen med foreningen har sat et vigtigt aftryk i debatten og kulturen omkring religion i Danmark, som forhåbentlig vil sætte sit præg langt ud i fremtiden, siger Anders Stjernholm.

Ateistisk Selskab bidrog i 2016 til rekordmange udmeldinger fra Folkekirken.

Foreningen lancerede en kampagnevideo, der viste, hvordan man kunne melde sig ud af Folkekirken på ét minut.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik