Stjerneskuespiller lægger stemme til ny FCK-film: Se den her

F.C. København har kunnet fejre 25 års jubilæum. Derfor hylder flere kendte stjerner nu klubben.

- Vi ville skabe et sted, hvor man kunne drømme. Et sted, hvor man kunne tænke anderledes. Et sted, hvor vi aldrig var alene. 

Sådan lyder de storladne replikker i en røst, der kan genkendes fra flere store filmproduktioner.

Det er nemlig skuespiller Pilou Asbæk, der lægger stemme til FCK's nye jubilæumsfilm. Samme stemme som kong Euron Greyjoy i HBO-serien 'Game of Thrones' eller spindoktor Kasper Juul i DR's 'Borgen'. 

Viser glimt at de store øjeblikke

FCK-filmen varer i knapt fire minutter og markerer 25-året for tilblivelsen af fodboldklubben, der blev til i 1992, da B1903 og KB besluttede at gå sammen om et nyt, stort københavnerhold. 

Små glimt af klubbens op- og nedture afspilles til lyden af følelsesladet, elektronisk musik, mens træner Ståle Solbakken skuer over København, Sibusiso Zuma saksesparker bolden i mål, og Mathias 'Zanka' Jørgensen hæver pokalen. 

På klubbens hjemmeside kan man i filmen ligeledes læse om tilblivelsen og det første mesterskab, der kom i hus allerede det første år. 

Oscar-instruktør har hjulpet med filmen

Den Oscar-nominerede filminstruktør Tobias Lindholm, der blandt andet har skrevet 'Jagten', 'Submarino' og et afsnit af David Finchers seriemorder-serie 'Mindhunter', har hjulpet til med FCK-hyldesten.

Han blev nemlig spurgt, om han ville være med til at koge historien ned til de få minutter, den skulle vare:

- Det, som har været svært, er, at alle FCK-fans har en forventning og deres egen historie om klubben, forklarer han til FCK.dk og uddyber:

- Normalt når man laver film, har man en ny historie, som publikum ikke kender. 

Bedøm selv her, om resultatet er godkendt:

RESULTATER 

VINDER AF DANMARKSTURNERINGEN:
2017, 2016, 2013, 2011, 2010, 2009, 2007, 2006, 2004, 2003, 2001, 1993

VINDER AF POKALTURNERINGEN
2017, 2016, 2015, 2012, 2009, 2004, 1997, 1995

DELTAGELSE I UEFA CHAMPIONS LEAGUE
1/8-finalen, 2010/11
Gruppespil, 2016/17, 2013/14, 2006/07

Kilde: FCK.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik