To stjerneskud i minuttet: Det kan blive et par særlige nætter

I nat og i morgen aften kan du opleve orange og blågrønne stjerneskud, hvis du har vejret med dig.

Tirsdag  den 13. og onsdag den 14. december kan du opleve op mod 120 stjerneskud i timen i orange, grønlige og blå farver.

Fænomenet kaldes Geminiderne og optræder én gang om året, skriver Videnskab.dk

- Farverne skyldes, at stjerneskuddene består af forskellige grundstoffer. Jern lyser gulligt, magnesium giver en grønblå farve, og natrium lyser orange, forklarer astrofysiker Michael Lindholm Nielsen fra Brorfelde Observatorium.

Geminiderne afviger fra andre meteorstorme netop på grund af sine ekstraordinære farver, muligvis fordi de ikke stammer fra en komet - men fra en astreroide, der er en mindre klode af klippe og sten. 

[cke_placeholder_teaser_teaser:{"nid":"114083"}]

Her får du den flotteste himmel
Mange steder vil lys fra byer og trafik forurene nattehimmelen og gøre det sværere at studere stjerneskuddene, men skulle der bliver et hul i skyerne, så er der alligevel områder på Sjælland, der er bedre at befinde sig end andre. 

Ved Tølløse har man fredet et stykke himmel til ære for Københavns Universitets observatorium, hvilket gør forholdene optimale. 

Områderne nær Tisvildes nordkyst, Kagerup ved Gribskov og på Aunø ved Vordingborg er også særligt gode for eventyrere.

Er man mindre kræsen, så kan man nøjes med at bevæge sig få kilometer væk fra de tættest bebyggede områder og køre ud af hovedstaden, men man behøver ikke bevæge sig meget længere væk end ud på eksempelvis Amager.

[cke_placeholder_teaser_teaser:{"nid":"114493"}]

Den ideelle oplevelse af den farvede stjerneregn får man 90 grader til højre eller venstre for stjernebilledet Geminiderne eller Tvillingerne, som de hedder oversat fra latin, forklarer astrofysikeren til Videnskab.dk.

Dog kan du faktisk også se dem om eftermiddagen, når Solen er gået ned.

- Jeg vil foreslå, at du går ud efter aftensmaden, når du alligevel skal ud med hunden eller bare trænger til lidt luft. Det er et meget smukt syn, siger Michael Lindholm Nielsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik