Stjernekok headhuntes

Danske Ronny Emborg er på vej til en af New Yorks mest hippe Michelinrestauranter.

Stjernekokken er blevet headhuntet fra sit job som køkkenchef på d'Angleterre.

Efter at Danmark er eksploderet som verdens gastronomiske destination nr. 1, er madanmeldere verden over enige om, at en af de store drivkræfter bag denne udvikling er stjernekokken Ronny Emborg.

Ronny Emborg har introduceret 'Det sensoriske køkken', hvor gæster både skal bruge ører, næse, mund og øjne, når de spiser.

Hans mad betegnes som "unik mad og visuel kunst".

Emborg er uddannet på Molskroen i 2004 og blev umiddelbart efter kok på Kongeskibet Dannebrog og på restaurant Geranium.

Nu gælder det altså den gastronomiske superliga i USA.