Københavns Vestegns Politi efterlyser ejere til disse smykker, der er fundet ved Glostrup Hospital. Foto: Københavns Vestegns Politi

Stjålne smykker dukkede op i hospitalshave: Er det dine?

Tre smukke halskæder er dukket op ved Glostrup Hospital. Politiet tror, smykkerne er stjålne.

En gartner fandt en pose med smykker ved hospitalshaven ved Glostrup Hospital den 31. januar.

Gartneren gik straks til politiet. Nu efterlyser Københavns Vestegns Politi smykkernes ejermænd.

Man tror nemlig, at smykkerne er tyvegods fra et eller flere indbrud. 

Læs også Alvorlig trafikulykke på Køgevej - 18-årig dræbt

I posen lå der primært fingerringe, armbånd, halskæder, ure og andet sølvtøj af forskellige mærker.

Kan du genkende smykkerne? Så giv Lokal Efterforskning Øst et kald, så du kan komme forbi og se nærmere på tyvekosterne.

Ring til Anders Bach på 61986319 eller John Bergvold på 72587429. 

Læs også Politiet efterlyser gerningsmand til cigaret-røveri