Stikprøvekontrol: Mindreårige kunne købe alkohol i 9 ud af 13 butikker

9 ud af 13 testede butikker solgte alkohol til mindreårige, viser ny stikprøve foretaget af Alkohol & Samfund.

En alder på blot 15 år er tilsyneladende ingen hindring, hvis man vil købe alkohol.

Tirsdag eftermiddag sendte organisationen Alkohol & Samfund to 15-årige piger på gaden for at teste, hvor mange butikker der kontrollerede alder, når der skulle købes alkohol.

Pigerne besøgte en blanding af supermarkeder og kiosker på Vesterbro, og her solgte ni ud af 13 butikker alkohol ulovligt til de to mindreårige mystery shoppere.

- Altså, det er jo træls at blive spurgt om ID, hvis vi gerne vil have fat i noget. Men det er godt, de gør det, fordi det er alt for nemt at få fat i alkohol som mindreårig i dag. Og det burde det ikke være, siger Kamille Molano på 15 år, der var en af dagens mystery shoppere.

Omfattende problem

I 135 af de 200 butikskontroller, som Alkohol & Samfund gennemførte i 2017 og 2018, solgte butikker alkohol til unge under aldersgrænsen, skriver organisationen på deres hjemmeside.

- Det er reelt en gratis omgang for butikker at sælge alkohol til unge under aldersgrænsen. Politiet sigtede i 2017 kun tre butiksejere for salg af alkohol til unge under 16 år, har direktør i Alkohol & Samfund, Peter Konow, tidligere fortalt til TV 2 Lorry.

7-Eleven har forbedret sig

TV 2 Lorry har tidligere fortalt, hvordan to 13-årige piger på J-dag i november sidste år lykkedes med at købe alkohol i 10 ud af 11 testede butikker.

Dengang var særligt kiosk-kæden 7-Eleven dårlige til at spørge unge om ID, før de fik lov til at købe alkohol.

I ingen af de otte 7-Eleven-kiosker, som blev testet, blev de to unge piger spurgt om ID og kunne købe alkohol. Det fik den administerende direktør i 7-Eleven, Jesper Østergaard, til at love, at kæden villle stramme op.

- Det er ikke til diskussion - 7-Eleven skal naturligvis håndhæve reglerne, og vi vil stramme yderligere op omkring dette, lød det i en skriftlig kommentar til TV 2 Lorry fra Jesper Østergaard.

Og noget kan tyde på, at kæden har lykkes med projektet.

Af de i alt seks 7-Eleven-kiosker, der var valgt ud ti lstilprøvekontrollen tirsdag eftermiddag, lykkedes det kun for de 15-årige at købe alkohol i tre af butikkerne.

I undersøgelsen "Unges alkoholvaner i Danmark 2017" foretaget af TrygFonden fremgår det, at 39 procent af de adspurgte 15-18-årige havde købt alkohol, de ikke var gamle nok til at købe, inden for det seneste år.

Rapporten anbefaler at hæve aldersgrænsen for køb af øl, vin og cider til 18 år og "øge håndhævelse" af loven.

Alkoholregler i Danmark

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

cosedis

Nicolas' luftfotos hitter: Se 28 pletskud her

20191202-185853-5-1920x1279we

playTrods lunken modtagelse ser boligministeren positivt på ny ghettoliste

julefrokost

Hårdt pressede restauranter: Ni ud af ti julefrokoster i år er aflyst

Gadehavegård, Ibrahim El-Khatib

play”Det er ligegyldigt, at vi er røget af ghettolisten. Skaden er sket”

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere