Stigende boligpriser visse steder

Boligpriserne på vej op visse steder i landet, viser nye tal fra Realkreditrådet. Niveauet dog stadig betydeligt lavere end for et år siden.

Der er tegn på bedring for boligmarkedet. I tredje kvartal var
der tale om bredt funderede prisstigninger for ejerlejligheder
og fritidshuse i forhold til kvartalet før. I København og på
Fyn stiger priserne også på parcel- og rækkehuse.
Det viser Realkreditrådets tal for tredje kvartal. Rådet
fremhæver også, at handlen flere steder er øget markant i
forhold til samme tidspunkt sidste år.
- Udviklingen kan være tegn på en begyndende stabilisering af
markedet. Men det er for tidligt at sige det med sikkerhed,
lyder vurderingen fra Realkreditrådet.
Prisen på ejerlejligheder er steget med 1,7 procent, mens
fritidshuse er gået op med 4,5 procent i kvartalet. Priserne på
parcel- og rækkehuse er faldet med 0,8 procent. I København by
er der dog tale om en stigning på godt fem procent i priserne.
- Nogle boligejere har for første gang i meget lang tid grund
til at glæde sig, siger Ane Arnth Jensen, direktør i
Realkreditrådet.
- Prisudviklingen i København har længe været foran resten af
landet. Derfor kan dagens tal være det første gode tegn på, at
vi snart vil se en vending i resten af landet, tilføjer hun.
I forhold til et år tilbage ligger priserne på parcel- og
rækkehuse 10,8 procent lavere.
/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik