Stifter af nødherberg politianmeldt

Stifteren af nødherberget "En Varm Seng" - April Chris - er blevet politianmeldt af herbergets kurator for konkursboet, skriver DR København.

Nødherberget på Axeltorv i København blev lukket på grund af rod i regnskaberne, og Socialministeriet, der havde doneret 1,8 millioner kroner til det, krævede pengene tilbagebetalt af stifteren.

Siden har advokatfirmaet Beck-Bruun som kurator for konkursboet gransket regnskaberne, og det har fået advokat Bjørn Vittrup til at bede Københavns Politi om at undersøge sagen.

- Bogføringen er så mangelfuld i forhold til de beløb som foreningen har modtaget i støtte fra forskellige sider. Jeg mener, at det eneste rigtige er, at politiet foretager en nærmere undersøgelse af det forhold, siger han til DR København.

Bjørn Vittrup understreger, at det udelukkende er rod i regnskaberne, der har fået ham til at bede politiet om at afhøre centrale personer i projektet.

- Jeg har ikke set overførsler til April Chris eller andet, som har gjort, at jeg har en konkret mistanke til, at der er uregelmæssigheder fra hendes side.

Ifølge Bjørn Vittrup vil der gå et par måneder, inden politiet er færdige med undersøgelserne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik