Stephan Andersen forlænger med FCK

FCK-målmand Stephan Andersen har forlænget kontrakten med klubben frem til 2018.

Stephan Andersen skal frem til sommeren 2018 gøre livet svært for angriberne i Alka Superligaen. Det meddeler FCK på klubbens hjemmeside.

33-årige Stephan Andersen kom til klubben sidste sommer og har siden leveret flere store præstationer.

Den hidtidige aftale løb frem til sommeren 2017, mens nu vil den tidligere Brøndby-målmand altså være at finde i FCK til sommeren 2018.

- Jeg har haft et rigtigt godt første år i klubben og føler mig godt tilpas på holdet. Personligt har det været en rigtig god sæson, og jeg føler, at vi som hold er godt på vej mod de mål, vi har i klubben, siger målmanden til hjemmesiden.

Også manager Ståle Solbakken er glad for forlængelsen.

- Stephan er en klassekeeper, som har været en afgørende faktor i mange kampe for os. Han og holdet har tangeret rekorden for flest clean sheets på en sæson, og han er en meget vigtig brik i det fundament, vi har bygget defensivt, siger Ståle Solbakken.

FC København måtte i denne sæson nøjes med sølvmedaljer i Alka Superligaen og en pokaltitel.