Stenkast fra motorvejsbro i Ishøj: Personbil ramt

På Københavns vestegn er en personbil blevet ramt af et stenkast fra en motorvejsbro. Ingen er kommet til skade ved hændelsen.

De mange stenkast fra motorvejsbroer i hele landet fortsætter.

I dag blev en personbil ramt af en sten ved Ishøj Stationsvej. Det bekræfter Københavns Vestegns Politi overfor TV 2 Lorry.

Hændelsen opstod klokken 15.39, da en personbil kørte under motorvejsbroen ved Ishøj Stationsvej.

- Føreren af en personbil er på vej ad Køge Bugt-motorvejen i sydgående retning, da hun bliver ramt af en sten, siger vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, Mikkel Clausen, til TV 2 Lorry. 

Har ikke set stenkastere

Han forklarer videre, at stenen rammer bilen omkring forruden, men at føreren fortsætter. Derfor modtog politiet først anmeldelsen, da bilisten kom hjem.

quote Det sker desværre lidt ofte i øjeblikket

Vagtchef Mikkel Clausen

- Hun har ikke set nogen personer på broen før stenslaget, siger vagtchefen, der desuden betegner stenkastet som 'større end et almindeligt stenslag'.

Politiet er netop nu igang med at afsøge området omkring motorvejsbroen i et forsøg på at sikre sig spor i sagen.

Politiet leder efter spor - og spærrer måske motorvejen

- Vi leder efter stenen, og forsøger at sikre os eventuelle spor i sagen, siger Mikkel Clausen og fortsætter:

- Det sker desværre lidt ofte i øjeblikket. Jeg mener også, at vi her i kredsen havde en hændelse et andet sted i weekenden.

quote Motorvejen er ikke spærret endnu. Jeg ved ikke, om det bliver nødvendigt, det må vi se på

Vagtchef Mikkel Clausen

Desuden ved politiet endnu ikke, om motorvejen skal afspærres i forbindelse med efterforskningen på og omkring motorvejsbroen.

- Motorvejen er ikke spærret endnu. Jeg ved ikke, om det bliver nødvendigt, det må vi se på, siger vagtchefen.

En meget alvorlig sag

Hos Københavns Vestegns Politi ser man med stor alvorlighed på sagerne, der potentielt kan koste menneskeliv.

quote Det er selvfølgelig meget, meget alvorligt, og forbundet med stor fare

Vagtchef Mikkel Clausen

Det skete på Fyn den 21. august, hvor en 33-årig tysk kvinde omkom, da en betonflise blev kastet ned fra motorvejsbroen ved Langesø.

- Det er selvfølgelig meget, meget alvorligt, og forbundet med stor fare, når sådan noget sker (stenkast fra broer, red.), siger vagtchef Mikkel Clausen, som videre fortæller, at en eventuel anholdt i en sådan sag vil blive sigtet for overtrædelse af straffelovens § 252.

 

Straffelovens § 252

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

ok1111

OK udlover dusør efter flere dieseltyverier

20200910-132712-L-1920x1280we

Buskrydning skulle bremse hashhandel: Nu er pusherne rykket til en ny park

def_thumb,50_percent

playLighunde leder efter Maria From i fjord

Mobiltelefon, opkald

Efter flere falske politi-opkald: Opfordrer borgere til at passe på

Ishøj

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere