Status på puttefest: 122 småskader og 8 indlagt på hospitalet

Fredag blev den berygtede "puttefest" for nye gymnasieelever i hovedstadsområdet afholdt i Dyrehaven. Ingen alvorligt til skade, men flere blev kørt på hospitalet.

Tusindvis af fulde, unge nystartede gymnasieelever fejrede fredag eftermiddag og aften, at den første uge som 1. g'ere var overstået.

Det foregik traditionen tro i Ulvedalene i Jægersborg Dyrehave under stor bevågendhed fra både Røde Kors, Natteravnene og Nordsjællands Politi.

- Når man tænker på, at så mange mennesker var samlet med det ene formål at drikke sig fulde, så er det heldigvis gået meget fint, siger vagtchefen hos Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

 

Tidligere har op mod 10.000 deltaget i den tilbagevende fest, der før har mødt stor kritik for at være for voldsom. I år formoder man, at op mod 7.000 deltog i festen, der er arrangeret af gymnasieeleverne selv.

Politiet oplyser, at i alt 122 unge til fredagens blev fest behandlet for småskader herunder forstuvede fingre og fødder samt snitsår fra glasskår.

- Vi havde ingen anmeldelser om voldssager, men vi havde ti sager om overtrædelse af loven om euroforiserende stoffer. Der var typisk tale om hash til eget for brug i størrelsesordenen 0,2-0,3 gram, siger Ole Hestbæk, der er vagtchef hos Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Natteravnene var til stede med 60 frivillige for at passe på de unge. Der blev blandt andet uddelt bolsjer, kondomer og tre tons vand.
Natteravnene var til stede med 60 frivillige for at passe på de unge. Der blev blandt andet uddelt bolsjer, kondomer og tre tons vand.
Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix

Derudover blev to personer sigtet for overtrædelse af ordentbekendstgørelserne ved at udvise grænseoverskridelnde adfærd. Hvad de to personer har foretaget sig, er ikke nærmere defineret.

Otte unge kørt på hospitalet

I den mere alvorlige ende har Nordsjællands Politi modtaget en henvendelse om, at en 16-årig pige blev tvunget til oralsex af en ukendt mand. Den unge pige har været til undersøgelse hos Center for Voldtægtsofre og sagen bliver nu nærmere undersøgt af politiet.

Derudover blev i alt otte personer sendt på hospitalet på grund af forgiftning fra alkohol og stoffer. Ifølge politiet lyder meldingen dog på fra Herlev Hospital, hvor de unge blev sendt hen, at ingen har været i kritisk tilstand. De formodes alle at være udskrevet igen.

Samtidig var hele 30 personer var til observation hos Røde Kors i Ulvedalene for indtagelse af stoffer eller alkohol.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik