Nyt system på Riget: - Guds gave eller dødsvært

Vicedirektør på Rigshospitalet er optimistisk efter de første ti dage med Sundhedsplatformen

-Jamen overordnet set, så går det godt. Og faktisk går det bedre end forventet.

Susanne Poulsen, der er vicedirektør på Rigshospitalet er glad efter ti dage med den nye Sundhedsplatform - det store, fælles IT-system, som afløser en lang række forskellige IT-systemer og blandt andet samler patienternes journaler under et.

-Det er nemmere for os, fordi vi er nummer 2. Det var jo Herlev Gentofte Hospital, der startede, og vi oplever ikke de fejl, der var i første omgang, forklarer hun.

Susanne Poulsen siger, at de problemer, Rigshospitalet har stået med, primært har været af mindre teknisk karakter - for eksempel printere, der ikke har været korrekt sat op.

-Og så ved vi selvfølgelig godt, at det er svært at bruge systemet - fordi det er nyt. Folk kan jo ikke bare bruge det fra dag 1, siger hun.

Hun påpeger, at hun stort set kun støder på positive personalereaktioner.

-Nogle mener, at det er guds gave - og andre, ja - de synes, det er svært, men det er ikke overraskende, og vi ska nok få alle med.

I forbindelse med indførelsen af systemet har Rigshospitalet udvidet support i fire uger, hvor hele systemet får intensiv opmærksomhed. Og så er produktionen på sygehuset sat ned i samme periode. I de første to uger er det planen, at der kun udføres 50 procent af den mængde planlagte opgaver, der ellers skulle have været udført. De næste to uger arbejder man på 75 procents kraft - og derefter begynder hverdagen.

-Derfra vil vi så give individuel opmærksomhed til de medarbejdere, der endnu ikke er helt der, hvor de skal være, forklarer vicedirektøren.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik