Hvis du har besøgt Dragør, vil du måske vide, at byen på Amager er et de bedst bevarede kulturmiljøer i Danmark.
Her kan man stadig få oplevelsen af et lille bysamfund fra 1700- og 1800-tallet, hvor byens mænd levede af søfart, mens de fleste af kvinderne supplerede familiens indtægt ved at væve.
Der findes i dag 77 fredede huse fra den tid i det centrale Dragør. Men nu vil Slots- og Kulturstyrelsen affrede 14 af dem.
Baggrunden for fredningsophævelserne er, at der gennem årenes løb er sket så mange gennemgribende fornyelser af husene med materialer og en indretning, der ikke er typisk for det ældre Dragør.
De bygningsfredningsmæssige værdier har derfor ikke længere har et højt nok niveau til, at bygningernes fredningsstatus kan opretholdes.
Selvom nogle af bygningerne bør affredes, så er der stadig rigtig mange fredninger i Dragør, hvor balancen mellem fornyelse og bevaring er lykkedes fint
Styrelse rydder op i fredede bygninger
Det er den nyligt afsluttede fredningsgennemgang af alle fredninger i Danmark fra før 1990, der har fået Slots- og Kulturstyrelsen til at foreslå, at de 14 fredede bygninger i Dragør bliver affredet.
- Med bygningsfredningsgennemgangen har vi fået et rigtig godt grundlag, der dokumenterer tilstanden af de fredede bygninger i hele Danmark. Det er det niveau, vi også skal rette ind efter, når vi ser på husene i Dragør, siger Merete Lind Mikkelsen, enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen, i en pressemeddelelse.
Det er dog fortsat Slots- og Kulturstyrelsens opfattelse, at bevaringsindsatsen i Dragør alt i alt er særdeles vellykket.
Årsagen til successen er, at Dragør Kommune har udarbejdet en bevarende lokalplan, etableret bevaringsnævn, skrevet informationsblade og hjulpet med materialer.
Dragør har desuden i høj grad været med til at inspirere andre kommuner som for eksempel Aabenraa Kommune, der også har fokus på at værne om kommunens velbevarede kulturmiljøer.
- Selvom nogle af bygningerne bør affredes, så er der stadig rigtig mange fredninger i Dragør, hvor balancen mellem fornyelse og bevaring er lykkedes fint, og hvor bygningerne viser de forskellige boligforhold, der er karakteristiske for søfartsbyen, siger Merete Lind Mikkelsen.
Husede landets næststørste handelsflåde
I 1700- og 1800-tallet husede Dragør landets næststørste handelsflåde, og det kan stadig ses i bebyggelsen med de enkle beboelseslænger, de større skipperhuse, lodsernes såkaldte kikkenborge, som er udkigstårne på hustage, de små udhuse og magasiner til skibsudstyr, men også lodsstationen, havnekranen og kogehuset ved havnen, der beskyttes af moler, som rækker tilbage til 1700-tallet.
- Og så må vi ikke glemme, at Dragør Kommune er lykkedes med at bevare helheden i den gamle bydel med gadeforløb og bebyggelsesmønster i samarbejde med Dragør Fredningsnævn og Beboerforeningen for Dragør Gamle By, siger Merete Lind Mikkelsen.
- Der er på alle måder tale om en helt usædvanlig vellykket bevaringsindsats. Det kender vi også fra andre kommuner som for eksempel Aabenraa Kommune, der også bruger bevaring som et redskab til at gøre deres kulturmiljøer til et rart sted at leve og samtidig kan tiltrække besøgende fra nær og fjern, tilføjer hun.
I forbindelse med affredningen har Slots- og Kulturstyrelsen netop sat gang i en høringsproces, hvor man kan komme med indvendinger.
Dragørs ligger i dag på danske UNESCO-tentativliste, hvilket er det første skridt frem mod en udpegning som UNESCO-verdensarv.
I forhold til en fremtidig ansøgning om at blive optaget på verdensarvslisten, er det Slots- og Kulturstyrelsens vurdering, at affredningerne af de 14 huse ikke vil ændre Dragørs plads på den såkaldte tentativliste.
Hør mere om affredningen af husene i Dragør i denne nyhedsudsendelse.
