Selv om regeringen og private og offentlige arbejdsgivere i går gav hinanden hånden på, at de vil oprette flere tusinde akutjob frem til næste sommer, så er det ikke det samme som at jobbene står klar. I Frederiksværk tvivler administrerende direktør Jan Sørensen fra stålvirksomheden Nordisk Staal og bestyrelsesmedlem i DI Hovedstaden på effekten af akutpakken.
- Jeg anerkender, der skal ydes et bidrag over for de mennesker, som står til at miste dagpenge. Det gælder om at ledige bevarer så tæt tilknytning til arbejdsmarkedet som muligt.
- Men vi vil altid kigge på kvalifikationerne og forsøge at finde den person, som har de rette kompetencer og som passer til jobbet - uden at skele til, om personen er ledig eller ej. Og sådan tror jeg, mange andre virksomheder også har det, siger Jan Sørensen, der i dag har 55 ansatte i sin virksomhed.
Privatvirksomheder får tilskud ved ansættelse
Akutaftalen er målrettet mennesker, der frem til juli 2013 har tre måneder eller mindre tilbage af deres dagpengeperiode - eller har opbrugt deres ret til dagpenge. Der skal skabes 7500 private job og 5000 job i den offentlige sektor.
Direktør Søren Hartz, Region Hovedstaden HR og Uddannelse, oplyser, at regionen regner med at skulle oprette cirka 250 akutjob.
Private virksomheder vil få et tilskud på 12.500-25.000 kroner for at ansætte en person fra målgruppen i henholdsvis et halvt eller et helt år.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) glæder sig over aftalen:
- Det er enestående, at private og offentlige arbejdsgivere sammen påtager sig det ansvar, det er at sikre tusindvis af job frem til sommeren 2013. Jeg er glad for, at arbejdsgiverne hermed viser stort samfundssind ved at gå ind og tage medansvar for den ekstraordinære udfordring, vi står over for, udtaler hun.
Aftalen om akutjob er indgået mellem regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og den offentlige sektor ved KL, Danske Regioner og Finansministeriet.
