Stadsarkitekt afviser højhus på Scala-grunden

Københavns stadsarkitekt, Tina Saaby, afviser, at der bliver tale om væsentlige ændringer i den eksisterende lokalplan, når ejendomsselskabet Norden formentlig snart præsenterer et nyt højhusprojekt til erstatning for spøgelsesbygningen Scala, der skal rives ned.

      Det skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.
      - Jeg glæder mig til at se et projekt, men et meget højt hus ligger ikke i kortene, selv om det i visse tilfælde kan give en mere dynamisk bymidte. Derfor mener jeg, debatten for og imod et højhus over for Tivoli er overophedet, siger Tina Saaby.
      - Højhusarkitektur er en særlig disciplin, der kræver stor stillingtagen til, hvad bygningen kan give tilbage til byen, siger hun.