Stadionkaos var planlagt

Det skete igen. Ekstreme fans af fodboldklubben FC København skabte ballade og kaos til kampen mod rivalerne Brøndby. Det gik langt over stregen - allerede inden dommeren fløjte havde lydt.

Mens klubber og myndigheder prøver at stoppe situationer som dem på Brøndby Stadion i går eftermiddag, så planlægger de ekstreme fans begivenhederne på forhånd, skriver dr.dk.
I et internetforum for de ekstreme fans på hjemmesiden Urbancrew.dk skriver "Oliver" blandt andet:
- Det blir så stort! Sidste gang vi var i betonen var der godt knald på med 2 meter høje flammer osv. Vi kan gøre det endnu vildere! Og det SKAL vi drenge! Kom så alle mand, vi ses under uret kl 12.00!!!
En anden fan under navnet "Olsson" opfordrer til - Deltag nu aktivt, gå forrest, og hvis du ikke mener du kender nogle, så kom ned til os aktive og vis dig, og meget hurtigt lærer vi hinanden at kende. Og derudover vil jeg opfordre ALLE mand til fællesmarchen, ALLE. Lad os indvadere Brøndby som aldrig før.
Samme "Olsson" mener iøvrigt, at fansenes opførsel er til gavn for klubben:
- Det er for fck's eget bedste det her, det er dem vi allesammen er her for, skriver Olsson
De ekstreme fans fik virkelig skabt scener af den slags som dansk fodbold prøver at undgå. Masser af romerlys blev tændt og de ekstreme fodboldfans smed romerlys og nødblus på neutrale tilskuere.
En af de ekstreme fans, "ck", opsummerer gårsdagens begivenheden:
- Først og fremmest var vores fremmøde idag ubeskriveligt flot. Jeg har ikke et præcist tal på hvor mange vi var, men idag overgik alle forventninger. Pyroshowet var overlegent og jeg mener vi var de bedste visuele idag att. flag, lys og hænder i vejret.
I FC København bliver gårsdagens opførsel kaldt en sort stund for klubben. Bestyrelsesformand Flemming Østergaard lover, at det vil få konsekvenser
- I mine øjne er der kriminelt, når man bevidst udsætter andres liv for fare, og jeg kunne ved selvsyn konstatere, at det skete med romerlys i dag (i går, red) på Brøndby Stadion og i mandags i PARKEN. Derfor mener jeg, at det skal overvejes at sidestille romerlys på stadion med våben, så politiet og domstolene kan tage affære, siger Flemming Østergaard til FCK's egen hjemmeside.
Han mener, at det er en skærpende omstændighed, at ballademagerne maskerede sig, inden de kastede lysene.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik