Stadig tilladt at ryge på lokalbanes perroner

Foto: TV2/Lorry

Rygerne kan stadigvæk i fremtiden få lov til at snuppe en smøg på lokalbanens perroner i Nordsjælland.

DSB og Banedanmark indførte den 1. juli et rygeforbud - ikke bare i tog og i stationsbygninger - men også udenfor på perronerne.

Men den trend vil ikke brede sig til Lokalbanens stationer og perroner, siger administrerende direktør Rösli Gisselmann til sn.dk

Lokalbanerne omfatter fem strækninger i Nordsjælland, dog skal man være opmærksom på, at Hillerød, Snekkersten og Helsingør stationer er ejet af Banedanmark, så her er det ikke tilladt at ryge på perronen.