Stålværk fik millionunderskud på 72 millioner

Stålvalseværket NLMK DanSteel i Frederiksværk fik et underskud på 72 millioner kroner, men direktøren ser lyst på fremtiden og regner med overskud.

Stålvalseværket NLMK DanSteel i Frederiksværk fik et millionunderskud på 72 millioner kroner, og det negative regnskab skriver sig ind i en række af negative resultater i millionklassen, der strækker sig mere end otte år tilbage. Det Frederiksborg Amts Avis. 

Men alligevel ser direktøren for stålvalseværket NLMK DanSteel i Frederiksværk positivt på fremtiden.

- Vi kan selvfølgelig ikke være tilfredse med et negativt resultat. Selvom vi kan se en positiv udvikling, så bliver vi nødt til at forbedre os yderligere, siger Igor Sarkits, adm. direktør i NLMK DanSteel til Frederiksborg Amts Avis.

Trods resultatet tror han på fremtiden, for han ser fremgang. 

Tror på overskud

Ledelsen tror på et overskud på den primære drift i størrelsesordenen 30-45 millioner kroner. Det er 100 millioner kroner bedre end i år, og direktøren mener, at stålvalseværket er godt på vej.

- Vores prognose for næste år er bedre end for 2016, og vi sigter mod et bedre resultat. At sige et præcist tal ville være at gætte, men vi er på nuværende tidspunkt bedre end budgetteret og på vej mod vores mål, siger Igor Sarkits til Frederiksborg Amts Avis.

Fremgangen skal findes i bedre arbejdsforhold, en produktionslinje som er effektiviseret for 51 millioner kroner og bedre udnyttelse af den valsestol, som det russiske moderselskab Novolipetsk Steel i 2012 investerede hele 750 millioner kroner i. 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik