00:30

Torben Christiansen frygter, at han må dreje nøglen om og lade enmandstrawleren Marianne stå i havn, efter torskekvoterne endnu engang er blevet beskåret.

Spræller til det sidste: Portræt af en Gillelejefisker

Torben har altid fisket. Nu risikerer han at dreje nøglen om som konsekvens af lavere fiskekvoter. Men hvad skal man så, hvis man ikke kan andet?

De gule og orange, seje regnbukser sidder stramt over maven, og de hærdede arbejdshænder hviler tungt i elastikkanten.

Torben Christiansen har fisket i næsten 40 år. Han har aldrig prøvet andet, og ifølge ham selv kan han eller ikke andet.

Han holder til på havet omkring Gilleleje. Nogle gange længere væk end andre.

Hans enmandstrawler hedder Marianne. Den er opkaldt efter konen, siger han. Skibet er faktisk forholdsvist nyt.

Det kan ikke hænge sammen med de fiskekvoter, som vi har nu. Nu har de skåret yderligere 56 procent af den torskekvote, som vi lever af om vinteren

Torben Christiansen, fisker

- Jeg har haft en større båd. Men det kan ikke hænge sammen med de fiskekvoter, som vi har nu. Nu har de skåret yderligere 56 procent af den torskekvote, som vi lever af om vinteren.

Torben har sejlet alene i et års tid. Han er 54 år, og har brugt de sidste 35 år som skipper på egen båd.

Han er tæt bygget – som en rigtig arbejdsmand. Furerne i ansigtet er formet af saltvandet og det fysiske arbejde, som fiskeriet er forbundet med.

Men de seneste år har røde tal på bundlinjen og tanken om karrierestop også formet Gillelejefiskeren. Fiskernes kvoter er blevet beskåret kraftigt, og det gør det sværere at overleve på søen. 

Torben Christiansen Foto: TV 2 Lorry

- Det ser ikke ret godt ud. Ikke for mit vedkommende. Jeg kommer måske til at dreje nøglen og lukke min forretning. Jeg kan jo ikke engang leje nogen fiskekvoter, når de andre ikke har nogle fisk at udleje. Og så bliver jeg nødt til at lukke min forretning. Jeg har for lidt fisk til, at jeg kan fiske selv, så det kan hænge sammen, så jeg er afhængig af at kunne leje.

Jeg kommer måske til at dreje nøglen og lukke min forretning

Torben Christiansen, fisker

Gilleleje Havn har været Torben Christiansens havn de sidste 25 år. Siden da er det kun gået en vej for erhvervsfiskeriet: nedad. Og selvom sammenholdet på havnen er stærkt, så fylder bekymringer om fremtiden mere og mere.

- Der er ingen af os, der synes, at det er særlig sjovt (at kæmpe for fiskeriet, red.). Da jeg startede, var der 20-25 både hernede, tror jeg. Nu er vi kun omkring 15 tilbage.

Tidligere sejlede Torben ikke alene. Han havde en eller to med sig, som hjalp ham med at fiske. Men i takt med fiskeriets udvikling og de mange kvotebeskæringer, blev udgifterne for mange og indtægterne for få, så besætningen måtte afskediges og Torben måtte sælge sin båd.

Nu sejler han enmandstrawleren Marianne, der lige knap er 12 meter. 

Enmandstrawleren Marianne er opkaldt efter Torbens hustru. Foto: TV 2 Lorry

- Den er meget mindre end den anden. Jeg har ikke haft den i mere end et halvt års tid. Det er en, jeg selv har gået og rigget til, som jeg gerne ville have det.

Selvom Torben er vant til et hårdt arbejdsliv, hvor glæderne til tider kan være få, så er glæden over trawleren Marianne og erhvervsfiskeriet ikke til at tage fejl af.

Det er jo en speciel ånd at være fisker. Vi lever jo for at fiske

Torben Christiansen, fisker

- Det er jo en speciel ånd at være fisker. Vi lever jo for at fiske, ikke? Vi har aldrig lavet andet, og vi kan lide vores erhverv, ellers havde vi ikke lavet det her. Vi er jo glade for vores erhverv.

Den 54-årige fisker er på havet i to dage ad gangen. Som regel kommer han og de andre fiskere ind med fisk i lasten omkring klokken halv ti om aftenen. Cirka fem timer efter stævner kutterne igen ud. Men sådan er livet som skipper anno 2016.

- Det bliver en vane. Når man har gjort det i så mange år, så vænner man sig til det.

Men selv som enmandshær på Kattegat eller i den Vestlige Østersø, er det ikke sikkert, at totaktsmotoren på Marianne fortsat kan lyde på havnen i Gilleleje.

Og det bekymrer Torben. For hvilket andet arbejde kan en halvgammel fisker egentlig få?

- Jeg aner ikke, hvad vi skal gøre. Jeg har slet ikke ord for det. Jeg har aldrig lavet andet end at fiske. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gå hen og lave bagefter. Jeg har jo ingen uddannelse – i stedet har jeg været på havet, siden jeg var 15 år.

Jeg kæmper til den sidste blodsdråbe. Det er jeg nødt til

Torben Christiansen, fisker

Alligevel har han ikke givet helt op. Det bliver han nødt til, siger han.

- Jeg kæmper til den sidste blodsdråbe. Det er jeg nødt til. Vi må kæmpe så længe, vi kan. Til kassen er tom - om så må vi lukke.