Sporfejl udløser togkaos: Aflyste tog og forsinkelser på Kystbanen

En fejl på sporet mellem Hellerup og Østerport betyder, at flere tog på Kystbanen er aflyst tirsdag morgen, mens resten kører med forsinkelser.

Pendlere på Kystbanen skal have ekstra tålmodighed tirsdag morgen.

Flere tog er nemlig aflyst, mens de, der kører, kører med ekstra rejsetid.

Det oplyser DSB på sin trafikinformationsside.

Togvirakken skyldes en fejl på sporet mellem Hellerup og Østerport. Kun ét af sporene er farbare, hvorfor det kun er muligt at køre tog hvert 20. minut i hver retning, oplyser DSB.

Derfor er alle de såkaldte myldretidstog på Kystbanen aflyst, mens de såkaldte Nivåtog heller ikke kører tirsdag morgen.

Også strækningen Kastrupbanen er ramt af aflyste tog og forsinkelser.

Kører først som normalt klokken 9

Den eneste togrute, der kører, er den mellem Helsingør og Malmø. Den standser dog ved alle stationer. Der er derfor længere rejsetid mellem Helsingør og København.

- Banedanmark arbejder på at rette fejlen, men oplyser, at vi tidligst kan køre normalt på Kystbanen fra klokken 9, skriver DSB på sin hjemmeside.

Togkaosset sker dagen efter, DSB's S-tog blev ramt af arbejdsnedlæggelser flere gange. Mandag morgen holdt samtlige S-tog stille mellem klokken syv og klokken ni, mens lokomotivførerne holdt fagligt møde.

Samme scenarie gentog sig mandag eftermiddag klokken 14.30.

Begge gange udløste det massivt koks i maskineriet, hvor pendlere måtte påregne særdeles længere rejsetid.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

hjort_paakoert.jpg

Lokal jæger oprørt: Måtte aflive påkørt hjort - bilist var forduftet

Kystbanetog

playForringelser på Kystbanen - nordsjællandske borgmestre frustreret

20190131-162034-L-1920x1281we

Udiplomatisk parkering: Her er ambassaderne med flest ubetalte parkeringsbøder

lyskryds

Radikal byrådskandidat: Trafiklys skal have kjole og langt hår

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere