Sponsormillioner uden krav

Der knytter sig ingen sportslige krav til de 3,9 millioner kroner, som Roskilde Kommune vil bruge på FC Roskilde og Roskilde Håndbold som en storstilet kommunal elitesports satsning. Det undrer marketingdirektør, skriver Dagbladet Roskilde.

De planlagte sponsoraftaler mellem fodboldklubben FC Roskilde, Roskilde Håndbold og Roskilde Kommune indeholder ingen krav til de sportslige resultater. Det fremgår af de udkast til kontrakterne, som Roskilde Kommunes kulturudvalg skal behandle på et møde i morgen som et lukket punkt på dagsordenen.Tilsammen skal Roskilde Kommune betale de to klubber 3,9 millioner kroner over de næste tre år. Kommunale sponsorkroner som udbetales i henhold til Lov om Eliteidræt.De manglende sportslige krav i aftalerne undrer Steen Leth-Jørgensen, der er international salgs- og marketingdirektør i selskabet Sport One, som er Team Danmarks marketingafdeling. Ikke mindst fordi, der ifølge kommunen er tale om en elitesatsning.- Det virker underligt. Normalt ville man skrive noget ind om, at parterne forventer, at klubberne rykker op i en bedre række i den aftalte periode, eller at der skal en genforhandling til, hvis de rykker ned i en lavere division. Især når der er tale om relativt store aftaler, der løber i flere år, siger Steen Leth-Jørgensen.Til gengæld fremgår det af aftale-udkastene, at FC Roskilde og Roskilde Håndbold forpligter sig til at lade nogle af klubbernes bedste spillere deltage i talent-træninger i klubbernes eget regi. Samtidig kan Roskilde Kommune to gange om året bruge minimum tre af førsteholdsspillerne i sundhedsforebyggende kampagner. Og som en sidste ting skal mindst tre spillere fra det bedste hold mindst en gang om året besøge de skoler og SFO'er i Roskilde Kommune, som ønsker det.Roskilde Kommune får så til gengæld 10 fribilletter til hver af klubbernes hjemmekampe, ligesom kommunen i aftalerne får lov til at bruge klubberne i kommunens markedsføring. Steen Leth-Jørgensen fra Sport One roser, at der er taget det forebyggende element med i kontrakterne.Både Roskilde Idræts Union og Elite Sport Roskilde har tidligere kritiseret, at de to organisationer ikke er blevet taget med på råd omkring forhandlingerne om sponsoraterne. Samtidig står hverken FC Roskilde eller Roskilde Håndbold på den liste over 14 sportsklubber i Roskilde, som Roskilde Kommune for mindre end et år siden udpegede som de lokale eliteklubber, der skulle satses på.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik