Spillegæld førte til sadistisk mishandling

Til sidst fik 61-årig nok og gik til politiet for at fortælle om måneders grov mishandling i Valby.

Det var en spillegæld fra to mænds pokerspil, der endte med, at en 61-årig mand blev udsat for en ualmindelig grov afstraffelse.

- Det var en spillegæld, der var oparbejdet, som ikke blev betalt til tiden, siger vicepolitikommissær Dannie Rise fra Station City i København.
     
Mishandlingen af den 61-årige har været så grov, at han flere gange har været på hospitalet for at blive behandlet for sine skader. Men til sidst fik han nok.
     
I weekenden anmeldte han forholdet til politiet, og søndag blev en 20-årig mand så anholdt.
     
Ved et grundlovsforhør mandag på Frederiksberg blev manden fængslet for fire uger.
     
Sagen har forbindelse til en anden sag, der i øjeblikket er under efterforskning. Men ifølge Dannie Rise kan politiet ikke oplyse om detaljerne, da den del af sagen kører for lukkede døre.
     
Det er hårrejsende at læse listen over de mange ting, som den 61-årige skulle have været udsat for.
     
Den 20-årige er sigtet for at have trukket to tænder ud i overmunden på manden med en tang og for at have forsøgt at stikke et kosteskaft op i endearmen på sit offer.
     
Samtidig skulle han have udsat den ældre mand for såkaldt waterboarding, hvor man ligger med et viskestykker over munden, mens der bliver hældt vand på ansigtet for at simulere en drukning.
     
Den 20-årige skulle desuden have lagt manden i håndjern og brændt ham flere gange med en lighter, sparket ham i ribbenene og slået ham over hånden med en ratlås.
     
Efterforskningen har også vist, at den nu anholdte skulle have forsøgt at klippe fingre af sit offer med en tang og brændt ham med en opvarmet franskbrødskniv.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik