Kæbeløs blodsuger fanget i Helsingør

To lystfiskere har fået en noget usædvanlig og temmelig skrækindjagende fisk på krogen i Helsingør.

Hvad der skulle have været en helt almindelig fisketur, udviklede sig til en mindre sensation for to lokale lystfiskere i Helsingør. 

For da Martin S. Lund trak en pæn stor torsk op af vandet, fulgte der er en noget alternativ bifangst med. 

På siden af torsken havde et mærkværdigt dyr suget sig fast. 

Det viste sig at være en såkaldt lampret. Den faldt hurtigt af, men der var et tydeligt mærke på torsken, som viste, at lampretten havde siddet godt fast, lige indtil torsken kom op af vandet.

Her kan man se, det sår lampretten efterlod på torsken. 
Her kan man se, det sår lampretten efterlod på torsken. 
Foto: Martin S. Lund

- Både Martin og jeg er jo ivrige sportsfiskere, og vi går meget op i fiskeriet og nyder det,” fortæller Jan Godsk.

- Men det gjorde da dagens fisketur lidt sjovere, med sådan en ’sjov fangst’, der jo nærmest ligner noget fra en gyserfilm.

Jan har selv som barn fanget flodlampretter i Uggerby Å i Nordjylland, så han vidste straks, at her var en fangst, der ville interes

sere Øresundsakvariet. Han var da heller ikke bange for lampretten, som han tog op. Den sugede sig straks fast på hans hånd, og fortalte Martin:

- Se, det er sådan her, den sætter sig fast.

Lampretten har ingen kæber. 
Lampretten har ingen kæber. 
Foto: Jan Godsk

De to kammerater fik fat på Øresundsakvariets leder, Jens Peder Jeppesen, og afleverede lampretten på akvariet.

- Mens lampretten ikke er decideret sjælden, så er det ikke helt almindeligt at få sådan en indleveret på akvariet, fortæller akvariechef Jens Peder Jeppesen.

 

- Faktisk er det flere år siden, vi sidst har kunnet vise en lampret frem, så det er en god og interessant nyhed, vi nu kan præsentere i akvariet”

Lampretten, som Martin fangede i den nordlige del af Øresund, er et ungt eksemplar på knap 20 cm. En fuldvoksen lampret kan blive op til 1 meter lang.

Den får nu et nyt hjem i Øresundsakvariets Høfde-akvarium en af de kommende dage, så akvariets gæster kan se denne specielle fisk.

En rundmundet snylter
Lampretten er en ålelignende fisk, der hører til gruppen af kæbeløse fisk, også kaldet rundmunde.

Rundmunde har i stedet for kæber en rund mund fyldt med skarpe horntænder. Den ser noget skrækindjagende ud, når man ser den suge sig fast på akvariets rude, og den kan da også gøre skade på de fisk, den suger sig fast på.

Fanger du også ’sjove’ fisk?

Hvis du – lige som Jan og Martin – fanger fisk eller havdyr, der er interessante, sjove, eller som du blot er i tvivl om hvad er, er du altid velkommen til at kontakte Øresundsakvariet på tlf.: 28751970 eller 28751958.

De lever nemlig af at suge kropsvæsker og blod fra fisk, ved simpelthen at suge sig fast på fisken, raspe hul og så tage for sig af varerne. Værts-fisken kan blive alvorligt afkræftet og nogle dør efter en periode, fordi lampretten har suget al kraft ud af den.

Lampretten bruger også sin suge-mund til at fjerne sten fra gydestedet, og lave en lille rede til æggene. En lampret kan lægge op til 300.000 æg. Efter endt gydning, dækker de reden til med sten igen – og ca. tre uger senere klækkes de første lampret-larver.

Har du fået lyst til at nærstudere blodsugeren, kan den ses hos Øresundsakvariet i Helsingør.

 
 
Foto: Jan Godsk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik