Sparta sagsøger Alt for Damernes kvindeløb

Damebladet påstår, at de har opfundet kvindeløbet. Derfor sagsøger Sparta.

I de 19.000 t-shirts, der i disse dage er blevet givet til kvindelige løbere i Fælledparken i København, står der, at Alt for Damerne har opfundet og afviklet kvindeløb siden 1981.

Det har nu fået atletikklubben Sparta til at erklære krig, skriver Politikens forbrugersite tjek.dk.

Altetikklubben Sparta, der indtil sidste år, var arrangør på kvindeløbet, mener, at Alt for Damerne bruger deres navn i et forsøg på at stjæle Europas ældste kvindeløb fra atletikklubben Sparta, der har afviklet løbet med skiftende sponsorer (heriblandt ALT for damerne) siden 1981.

»ALT for damerne søger på grov illoyal vis at stjæle den goodwill og de løbsdeltagere, som er knyttet til atletikklubben Spartas historiske løb. Dette er helt åbenlyst i strid med markedsføringsloven, og Sparta har da også under en retssag mellem parterne bedt Sø- og Handelsretten om at forbyde ALT for damernes markedsføring. ALT for damernes seneste ulovligheder vil blive inddraget i retssagen«. skriver direktør for Sparta Dorte Vibjerg i en pressemeddelse.

Udover æren og brandingværdien så handler det for atletikklubben Sparta selvfølgelig om, at arbejdet med motionsløb skal give overskud, som kan bruges til arbejdet med unge og med udviklingen af talenter i klubben.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik