Spareplan til 34 millioner godkendt.

Socialområdet kommer til at holde for, når der allerede i år bliver skåret med mere end 34 millioner kroner som en konsekvens af Køge Kommunes dårlige økonomi, skriver DAGBLADET Køge. Der blev skåret igennem med sparekniven i aftes i byrådet i Køge.

Som en konsekvens af de stigende udgifter skal der allerede i
år spares 34 millioner kroner, og besparelsen rækker videre ind
i de kommende år.

Spareplanen går hårdt ud over det sociale område, hvor et stop
for nyansættelser resten af året og en halvering af udgiften til
vikarer er de største klumper. I alt holder socialområdet for
med besparelser for 14,5 millioner kroner, og socialudvalget bad
allerede i sidste uge de øvrige politikere om hjælp til at løse
den vanskelige opgave.

Men der var ingen slinger i byrådet i aftes, hvor det samlede
byråd med Marie Stærke (S) i spidsen stod fast på den spareplan,
der blev aftalt før sommerferien.- Desværre er det her en
nødvendighed, sagde Venstres gruppeformand Hans Erik Jensen (V),
og samme melding lød fra de Konservative.

- Vi kan ikke ryste på hånden; det er en forudsætning for det
budget, vi skal i gang med, sagde Flemming Christensen (K), der
henviste til, at socialområdet fylder 25 procent af kommunens
budget og derfor er nødt til at spare forholdsvis meget.

På skoleområdet skal der spares godt fem millioner kroner
allerede i år, og de kommende år spares der godt seks millioner
kroner. Skoleudvalgsformand Johnna Stark (SF) er modstander af,
at en del af besparelsen i 2010 kommer fra det store
sparekatalog, der stadig er i høring i forbindelse med
budgettet. Derfor ville hun have ventet med den del til
budgetlægningen senere i efteråret.

- Så havde vi fået meldingerne udefra i høringssvarene, og det
er jeg rigtig ærgerlig over, at vi ikke får nu, sagde Johnna
Stark, der tidligere har kaldt fremgangsmåden en tilsidesættelse
af demokratiet, og hun tog derfor særstandpunkt på den del af
spareplanen.

Demokratilistens Finn Buch Petersen tog ligeledes
særstandpunkt i sagen, da han er utilfreds med, at socialområdet
skal bære så stor en del af besparelserne.
Vedtagelsen af sparekataloget i aftes er forudsætningen for
det yderst vanskelige budget, der nu venter politikerne i Køge.
Her skal findes 150 millioner kroner om året for at få indtægter
og udgifter til at hænge sammen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik