Søren Colding bliver direktør i HB Køge

Den tidligere AG København-direktør skal nu stå i spidsen for fodboldbutikken HB Køge. Per Frandsen ny træner.

Den tidligere fodboldlandsholdsspiller Søren Colding fik ikke lov til at gå arbejdsløs i mere end en god måneds tid efter sammenbruddet i AG København, som han var direktør for. Colding blev onsdag præsenteret som ny direktør for superliganedrykkerne HB Køge, hvor hans primære opgave bliver at skaffe flere penge til den sydsjællandske klub, der trods en beskeden omsætning har overskud.

- HB Køges folk er kendt for at være hårdtarbejdende, målrettede og modige. Det passer helt fantastisk med det, som jeg står for, og det bliver et utroligt spændende job, siger Søren Colding, der tiltræder 1. oktober.

Samtidig med præsentationen af en ny direktør blev klubbens nye cheftræner også præsenteret. Eller ny er måske så meget sagt, for der er tale om den hidtidige assistent Per Frandsen, der bliver forfremmet efter fyringen af Tommy Møller Nielsen tidligere på ugen.

- Han kender spillerne, spillestilen og kender i det hele taget klubben indefra. Det er en stor styrke. Det sikrer kontinuitet, siger sportschef Per Rud.

HB Køge har fået en skidt start på den nye sæson i Betsafe Ligaen. Holdet ligger sidst med fire point efter syv kampe og har endnu den første sejr til gode.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik