Sommerhussalget i Nordsjælland stiger

Sommerhuse i Nordsjælland stiger i popularitet.

Tisvildeleje, Hornbæk eller Jægerspris. Sommerhussalget i Nordsjælland er på fem år steget 70 procent, når man ser på andet kvartal, som er det kvartal, hvor der traditionelt set er mest gang i sommerhussalget. Det viser en analyse, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har lavet på baggrund af tal fra Finans Danmark. 

I andet kvartal af 2013 blev der solgt 270 sommerhuse, mens der er i andet kvartal i år blev underskrevet 456 købsaftaler på nordsjællandske sommerhuse. Men den stigende kurve gælder også for de andre kvartaler, fortæller Thomas Hovgaard, der er relationschef i Nybolig. 

-  Andet kvartal er højdespringeren hvert år. Det er foråret, hvor folk køber og sælger sommerhuse. Men udviklingen gælder i alle kvartalerne, siger han til TV 2 Lorry. 

Ifølge Thomas Hovgaard er det stigende salg både et tegn på både økonomisk og mentalt overskud, at der købes flere sommerhuse. 

-Danskerne har fået optimismen tilbage efter de hårde kriseår, og nu ser vi, at der i mange husholdninger er blevet plads til at købe bolig nummer to, hvor især Nordsjælland er et af de steder, der har mærket til den stigende købelyst. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik