Sommerens store regnfald har påvirket Tivoli

Sommerens vejr har påvirket turistattraktioner i København. Blandet andet Tivoli, der har haft færre besøgende.

Det største regnfald siden sommeren i 2011. Det er, hvad sommeren har budt på. DMI har udpeget, at solskinstimerne ikke har været lavere siden 2000, med denne sommers antal på 567 timers solskin.

Med nedbør på 267 mm har denne sommer haft hele 42% mere nedbør end normalt. Dette betyder at denne sommer har været den 11. vådeste sommer siden 1874.

Det store regnfald har ramt de danske turistattraktioner, hvor bl.a. Tivoli har haft et fald af besøgende under sommerperioden. Tivoli har mange attraktioner udenfor, og holder tit events som Fredagsrock, som er et let offer for en regnfuld dag.

Færre besøgende

Vejret har derfor større betydning for Tivoli end man ville tro, da besøgsantallet var under gennemsnit i sommeren. Tivoli vil ikke sige noget om det præcis antal eller det procentvise fald af besøgende, men de erkender, at der har været et fald i antallet af besøgende

- Ja der er kommet mindre antal, siger Simon Verheji, kommunikationskonsulent for Tivoli, til TV 2 Lorry.

Er der en stor sammenhæng imellem vejret og besøgende?

- I den grad, siger han.

Forretningsmodangreb imod vejret

På grund af vejret, har Tivolis plan derfor været at lave sig om til en helårsvirksomhed, altså en virksomhed, som vil have muligheden for at holde åbent uden at være sårbar for vejret.

Tivoli har derfor fokuseret på at lave flere indendørs attraktioner, der forhåbentligt vil tiltrække flere besøgende.

- Om 2 måneder åbner vi Tivoli Hjørnet, som er med restauranter og attraktioner, som kan køre hele året rundt, siger Simon Verheji, som mener dette vil hjælpe Tivoli, med at gøre sig til en helårsvirksomhed.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik