Som de første i Danmark: Frederiksberg vil indføre minimumsnormering

Der skal være flere pædagoger i Frederiksbergs daginstitutioner, fastslår kommunalbestyrelsen på tværs af partierne. De er dog uenige om finansieringen.

Her ses demonstrationen ved Thorvaldsens museum ved Christiansborg. Foto: TV 2 Lorry

Frederiksberg Kommune vil som den første i Danmark fastsætte såkaldte minimumsnormeringer for de kommunale dagtilbud og institutioner.

Sådan lyder det på tværs af partierne i Frederiksbergs Kommunalbestyrelse.

Vi glæder os over den fælles ambition og håber på, at vi kan være 25 ud af 25, som vil kæmpe for det her.

Simon Aggesen, borgmester i Frederiksberg Kommune, Konservative

I første omgang indsendte Konservative, Venstre og Liberal Alliance søndag et beslutningsforslag til behandling i kommunalbestyrelsen, og mandag har de resterende partier bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet gjort det samme.

Begge forslag skal behandles på førstkommende kommunalbestyrelsesmøde.

Alle partier ønsker minimumsnormering

Dermed tegner der sig et bredt flertal om flere ansatte i insitutionerne, og det glæder borgmester Simon Aggesen fra Konservative.

- Det er jo ikke kun Venstre, Konservative og Liberal Alliance, som vil det her. Vi glæder os over den fælles ambition og håber på, at vi kan være 25 ud af 25, som vil kæmpe for det her, siger borgmesteren til TV 2 Lorry.

- Vi skal have alle med, og det er meget positivt, at de er det øget fokus på det fra alle partier på Rådhuset, lyder det samstemmende fra Radikale Venstres Ruben Kidde.

Forslaget om de højere normeringer fra Konservative, Venstre og Liberal Alliance vil tage udgangspunkt i det antal ansatte per børn, som BUPL anbefaler som minimumsnormeringer, og skal gravist implementeres.

Det vil sige, at der skal være tre børn per voksen i vuggestue og seks børn per voksen i børnehave.

Samlet set vil opnormeringen kræve 100 nye ansættelser i kommunen og koste i omegnen af 40 millioner kroner.

Glidende overgang indtil normering nås

Ifølge de blå partier er det deres plan, at målsætningen skal skrives ind i budgetaftalen for 2020 og årligt øge normeringerne, indtil det ønskede niveau rammes.

- De sidste to år har vi prioriteret børnene i budgettet og hævet normeringen. Nu arbejder vi konkret med en målsætning på BUPLs anbefalede normeringer.

Nu arbejder vi konkret med en målsætning på BUPLs anbefalede normeringer.

Simon Aggesen, borgmester i Frederiksberg Kommune, Konservative

- Samtidig vil vi i vores forslag også sikre bedre kvalitet. Det betyder kontinuitet for børnene, lavt sygefravær og en god fastholdelse blandt de ansatte, siger Simon Aggesen.

Folketingsforslag nedstemt af blå partier

I marts måned stillede SF på Christiansborg forslag i Folketinget om at indføre minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.

Her stemte både Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Konservative og Socialdemokratiet mod forslaget, der blev nedstemt.

Mai Mercado, der stemte imod forslaget, er Konservatives børne- og socialminister, og sidder dermed i spidsen for den øverste instans på området i Danmark.

Alligevel mener den konservative Frederiksberg-borgmester ikke, at han går imod sit partis politik på området.

- Det mener jeg ikke, jeg gør. Jeg mener, at jeg lever op til mit eget partis politik. Vi siger nej på landsplan, fordi kommunerne skal have det ansvar selv. Det er det ansvar, vi skal tage på os – og som vi nu gør på Frederiksberg, siger han.

Radikale Venstres Ruben Kidde betragter det dog anderledes.

Det viser, at der et stort behov for, at der statsligt indføres minimumsnormeringer.

Ruben Kidde, medl. Frederiksberg kommunalbestyrelse, Radikale Venstre

Når de blå partier ikke vil fastsætte et tidspunkt for, hvornår Frederiksberg Kommune, som er en af de rigeste i landet, skal have opnået normeringerne, viser det, at staten bør gribe ind, lyder forklaringen.

- Det viser, at der et stort behov for, at der statsligt indføres minimumsnormeringer. Også så andre kommuner i resten af Danmark, der er fattigere, har mulighed for at gøre det, siger han.

Ingen klar finansieringsmodel i blåt forslag

Selvom forslaget om opnormering anslås at koste i omegnen af 40 millioner kroner, har de blå partier ingen finansieringsmodel klar, som skal finde de penge, som skal afsættes.

- Vi har ikke anvist finansieringen til det her forslag, men vi har tilkendegivet et ønske om at finde penge til det. Til det her forslag hører også, at vi har stillet det bredt, så vi kan samle så mange som muligt om det, siger Simon Aggesen, der påpeger, at 40 millioner kroner er mange penge - også for Frederiksberg:

- Hvis vi skal løfte det her, er det også en svær opgave. Det kræver, at vi prioriterer skarpt. Der er ingen nemme håndtag at rive i. For Frederiksberg er det også en stor opgave.

Radikale: Normeringer skal nås før 2022

Den store forskel mellem de to forslag, som er stillet af henholdsvis de blå partier og den grønne koalition, er ifølge Radikale Venstres Ruben Kidde, at de i deres forslag lægger op til, at målet skal nås før 2022.

- Forskellen er tidspunktet for, hvornår det skal komme vores børn til gavn. Vi foreslår, at der allerede er minimumsnormeringer i 2022 - altså om to år.

- I de blå partiers forslag sættes der ingen tidshorisont - og på Twitter skriver Laura Lindahl, LA, kun, at de skal nå i mål før 2030, siger Ruben Kidde.

Hvis man vitterligt tager forældreopgøret alvorligt, så kræver det en voldsom investering og prioritering

Ruben Kidde, medl. Frederiksberg kommunalbestyrelse, Radikale Venstre

Konkret vil de i deres forslag finde pengene til at gennemføre minimumsnormeringerne hurtigt ved at se på parkeringsmulighederne i kommunen.

- Der kan man skaffe et tocifret millionbeløb, hvis man fratager retten til at parkere gratis i kommunen. Så hvis man vitterligt tager forældreopgøret alvorligt, så kræver det en voldsom investering og prioritering for, at der kan gøres noget nu, siger Ruben Kidde.

Reaktion efter mediebevågenhed

Beslutningen om at fastsætte minimumsnormeringer i institutionerne kommer efter stor mediebevågenhed på institutionsområdet, hvor talrige fortællinger om pressede pædagoger og grædende børn endte med at sætte skub i en folkebevægelse, der gik på gaden for at sætte fokus på de manglende voksne på området.

På Frederiksberg Rådhus er de store protester også blevet bemærket.

Og selvom den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i Frederiksbergs daginstitutioner viste, at 88 procent af forældrene var tilfredse med tilbuddene, er der fortsat plads til forbedring.

- Vi har den senere tid været vidne til debatten om minimumsnormeringer og set barnevogne gå i samlet flok fra Frederiksberg Rådhus. Det klart, at det også gør indtryk, lyder det fra borgmesteren.

27.000 gik på gaden for flere pædagoger

Kvinden, der startede det hele, var Tina Albertsen fra Roskilde.

Da regeringen sammen med de resterende blå partier og Socialdemokratiet stemte nej et forslag om minimumsnormeringer i daginstitutionerne i marts måned, fik det Tina Albertsen til tasterne.

”Jeg kalder på en strejke! Eller demonstration. Ud på motorvejen med alle. Luk hele pisset ned, velvidende at det påvirker hele DK på den ene eller anden måde. Pædagoger, og forældre må op på barrikaderne”, skrev hun på Facebook – og sådan blev det.

Snart efter gik 27.000 danskere på gaden i en landsdækkende demonstration for at sprede budskabet om, at den yngste generations velfærd var i overhængende fare.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i Frederiksberg Kommune er 3,3 børn per voksen i vuggestuerne mod 6,7 børn per voksen i børnehaverne.

- Det taler til forældrebevægelses ære, at alle partier på Frederiksberg, at alle nu arbejder på bedre normeringer, lyder det fra Ruben Kidde.

04:13

Tusinder af forældre i fælles protest, og det var en enkelt facebook-kommentar fra Tina Albertsen fra Roskilde, som antændte gnisten.

Luk video

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik