Solrød får et sygehus på hjul

De svage og ældre borgere i Solrød slipper nu for at tage på hospitalet, hvis de får det dårligt. Hospitalet kommer i stedet til dem.

I Solrød er det nu ikke længere nødvendigt at transportere sig selv til et sygehus for eksempelvis at få taget en blodprøve.

Et mobilt sygehuslaboratorium gør det nemlig muligt at få taget diverse tests på din egen adresse.

Det rullende sygehus er især tiltænkt de svage og ældre borgere, der nu slipper for at tage på hospitalet, hvis deres tilstand er dårlig.

quote Samtidig er det mere nænsomt for borgerne at modtage behandling i eget hjem.

Ivar Haugaard-Hansen, formand for social-, sundheds- og fritidsudvalget i Solrød

Ivar Haugaard-Hansen, der er formand for social-, sundheds- og fritidsudvalget i Solrød Kommune, forklarer, at hensigten med det mobile laboratorium er at nedsætte antallet af unødvendige og dyre sygehusindlæggelser.

- Samtidig er det mere nænsomt for borgerne at modtage behandling i eget hjem, tilføjer Ivar Haugaard-Hansen i en pressemeddelelse.

Det første i verden af sin slags

Det mobile laboratorium i Solrød kører rundt i en prøveperiode, der strækker sig til 1. september.

I Køge har man haft en lignende service siden 2015, hvor den ledende overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling ved Køge Sygehus, Pierre Bouchelouche, fik idéen.

I følge Region Sjælland er det det første i verden af sin slags. Den foreløbige respons har været vældig positiv.

Det er ikke kun blodprøver, som den hvide og blå vogn kan tage sig af.

Der er blandt andet også udstyr til blod- og urinanalyser, til at tage et hjertediagram, til at måle iltindhold i blodet og til at udføre lungefunktionsundersøgelse. Efter prøven er taget, går der cirka 30 minutter, før resultatet viser sig.

Projektet er finansieret af Region Sjælland.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik