Solrød-drengen Jon Dahl bliver assisterende landstræner

I dag blev det offentliggjort, at den tidligere landsholdsspiller Jon Dahl Tomasson bliver assistenttræner for det danske A-landshold i fodbold.

Først Solrød FC, siden Køge BK og i en alder af blot 18 år blev bolden spillet hele vejen til Holland og SC Heerenveen.

Spydspidsen Jon Dahl Tomasson har en lang og flot karriere bag sig. Hele 344 kampe og 133 mål er det blevet til i den professionelle karriere, ligesom prisen som Årets Fodboldspiller i Danmark figurerer i tre eksemplarer på kaminhylden.

Foruden en karriere blandt de de største klubber i Europa, heriblandt AC Milan og Newcastle United, pryder Jon Dahl Tomassons navn stadigvæk førstepladsen på DBUs topscoreliste for A-landsholdet.

Efter han indstillede sin professionelle fodboldkarriere i 2011, har han haft fire forskellige trænerstillinger - og per 1. juni  2016 kan endnu et trænerjob skrives på CV'et.

Her bliver Jon Dahl Tomasson endnu engang en del af DBU-truppen, når han indtræder i rollen som assisterende landstræner for A-landsholdet.

Hør hvad Solrød-drengen forventer sig i det fulde interview herunder:

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik