Solrød og Greve i historisk parløb

Der er forår og amoriner i luften, og det gælder ikke kun blandt unge kærestepar.

De to kystkommuner, Solrød og Greve, har netop udvekslet søde troskabsløfter i en historisk tæt samarbejdsaftale, der er uden fortilfælde i Danmark. Det skriver DAGBLADET, Køge.
Hvis det går som forventet, vil de to kommuner om kort tid fusionere deres respektive spildevandsselskaber i ét nyt fælles aktieselskab, der skal betjene begge kommuner.
Men samarbejdet stopper ikke ved kloaker og dræn. De to kommuners byråd forventes at træffe en principiel beslutning inden juni om, hvorvidt også deres respektive Vej og Park afdelinger skal lægges sammen.
Selvom Solrød og Greve altid har været på god talefod, er der også tale om et fornuftsægteskab, da samarbejdet først og fremmest handler om at opnå stordriftsfordele ved indkøb og bedre udnyttelse af materiel.
For eksempel kan det bedre svare sig at dele tungt materiel til klipning af fodboldbaner end at eje maskiner, der står ubenyttet hen størstedelen af tiden.
- Hverken Solrød eller Greve var sammenlægningskommuner, og derfor har det været naturligt for os at se på, hvor vi kan opnå effektiviseringer og skabe noget bedre og billigere for borgerne, siger Solrøds borgmester  Niels Hörup (V).


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik