I et ombygget kopirum i indre by har advokatfuldmægtig Kaaveh Piroz indrettet sit kontor.
Han arbejder stort set konstant - mere end 70 timer om ugen. Han kan simpelthen ikke lade være.
- Der er så mange mennesker, som har brug for hjælp i kampen mod kommunerne, siger han til TV 2 Lorry.
Han tjener sine penge som beskikket forsvarer, men ud over den tjans, arbejder han gratis for udsatte borgere, som føler sig uretfærdigt behandlet af systemet.
Når kommunerne i dag træffer afgørelser, så vejer de økonomiske hensyn tit tungest. Derfor bliver der truffet rigtig mange tvivlsomme og forkerte afgørelser.
- Når kommunerne i dag træffer afgørelser, så vejer de økonomiske hensyn tit tungest. Derfor bliver der truffet rigtig mange tvivlsomme og forkerte afgørelser. Og det presser rigtig mange svage borgere ud i en afmagtsfølelse, påpeger han.
Han er blandt andet i øjeblikket ved at forberede et sagsanlæg imod Købehavns Kommune, for at ulovligt at have sanktioneret en grønlandsk kvinde, der endte med at begå selvmord på psykiatrisk afdeling.
Den sag kan du læse mere om her.
Der er brug for en forvaltningsdomstol
Ifølge Kaaveh Piroz stiger antallet af frustrerede syge borgere, som uretmæssigt får fjernet deres kontanthjælp, nægtet en førtidspension eller bliver parkeret i endeløse ressourceforløb. Og det hjælper sjældent at klage over kommunernes afgørelse, for klageenheden og Ankestyrelsen giver alt for tit kommunerne medhold, mener han.
- Så der er i den grad brug for en tredje part. En mere objektiv kritisk part end Ankestyrelsen, som kan kontrollere myndighederne. Og her kunne en forvaltningsdomstol være en del af løsningen, siger Kaaveh Piroz.
Forvaltningsdomstole findes i de fleste andre vesteuropæiske lande, hvor de udgør et særligt system ved siden af de almindelige domstole, hvor borgere kan få afgjort tvister mellem dem selv og myndighederne.
I Danmark har borgerne siden 1973 haft mulighed for at klage til Ankestyrelsen, hvis de er uenige i en afgørelse, som kommunen har truffet om sociale ydelser. Men borgerne kan reelt set ikke få prøvet deres sager i retten. For domstolene afviser de fleste sager, da de traditionelt set ikke vil røre ved myndighedsvurderinger.
- Derfor er retssikkerheden på det socialretlige område sat ud af kraft. Der er ingen 3. statsmagt til at banke kommunerne på plads. Og samtidig har klagen ikke opsættende virkning, når borgeren klager til Ankestyrelsen. Det betyder, at hvis en borger f.eks. får fjernet sin kontanthjælp, får han ikke sin sociale ydelse, mens klagen bliver behandlet i Ankestyrelsen, hvor der er mange måneders sagsbehandlingstid, siger Kaaveh Piroz og fortsætter:
- Det betyder, at kommunerne kan spekulere i sådanne afgørelser, for hvis Ankestyrelsen endelig underkender kommunens afgørelse, så kan kommunen bare sige "fint nok, du får din kontanthjælp tilbage, men nu har vi sparet de penge og vi fortsætter bare vores praksis i andre sager".
Min far var hardcore gangster
Kaaveh Piroz identificerer sig med de klemte borgere. Han er selv vokset op i et udsat boligbyggeri i Valby, som havde tilnavnet minipalæstina. Her har han blandt andet oplevet at blive overfaldet og stukket med kniv.
Hans mor havde psykiske lidelser, og han var sammen med sine brødre tæt på at blive tvangsanbragt.
Hans far er tidligere narkogangster. I sluthalvfemserne styrede han narkosalget på Nørrebro.
- Det var en verden fyldt op med vold, løgn, bedrageri og magt. Man tænker ikke på andre end én selv. Jeg skal bare have en fed bil. Jeg skal bare ha' masser af penge på lommen og masser af piger. Man tror virkelig, at alle andre bare er ligegyldige, indrømmer faderen Petrus Piroz, da vi sammen med Kaaveh Piroz møder ham på Nørrebro.
Efter en fængselsdom vendte faderen dog bandelivet ryggen og er i dag konverteret til kristendommen. Derfor ønsker han i dag et samfund bygget op omkring næstekærlighed.
- Alt det Kaaveh gør i dag. er det modsatte af det liv, som jeg levede dengang. Jeg ville ønske, at der var flere mennesker som Kaaveh, som ville hjælpe dem, der bliver dårligt behandlet i systemet, siger Petrus Piroz, der i 1985 flygtede fra ayatollah Khomeinis strenge præstestyre i Iran.
Farens omvendelse blev et vendepunkt i Kaavehs Piroz' og hans families liv, og når han sent om aftenen vender hjem til hjemmet i Birkerød, så tænker han på alle de udsatte borgere, som ligesom han selv havde, har brug for hjælp. For han mener, at vores velfærdssamfund er i krise, når borgerne mister tilliden til det system, som burde hjælpe dem.
- Vi ser i dag sønderknuste og nedbrudte mennesker begå hærværk på kommunens jobcentre. I frustration begår de selvmord eller sætter ild til sig selv, som det skete udenfor Brøndby Kommunes jobcenter for få år siden. Borgerne er begyndte at hænge sagsbehandlere ud på de sociale medier. Borgere, som vi jo efterfølgende, kører straffesager mod. Det er jo helt galt, så vi må gøre noget for at styrke retssikkerheden i systemet, så borgerne ikke bliver uretfærdigt behandlet, og derfor begynder at betragte systemet som en fjende, siger Kaaveh Piroz.
- Der er flere ting, som skal ændres. Blandt andet er sagsbehandlerne slet ikke klædt på til at foretage vitale afgørelser i borgernes liv. Lovgivningen er alt for kompleks og juratung. I det hele taget burde hele beskæftigelsessystemet og det sociale område blive kulegravet og bygges op på ny.
