Søernes 'kronjuveler' hårdt presset: 'De salter dem ihjel'

Foto: Linda Kastrup / Scanpix

Borgerbevægelse går i kamp mod kommunen for at få dem til at stoppe saltningen langs kastanjetræerne ved Søerne.

OBS: Denne artikel er publiceret, uden at TV 2 Lorry har hørt Københavns Kommune i sagen. Det er en fejl, vi beklager. Vi arbejder på at bringe et svar fra kommunen hurtigst muligt.

Mange københavnere og turister elsker at gå ture rundt om Søerne. Ikke mindst på denne tid af året, hvor man kan nyde det smukke syn af søernes kronjuveler: De store, gamle kastanjetræer, der kaster spandevis af kastanjer af sig.

Men ifølge borgerbevægelsen 'Red Byens Træer' er søkastanjerne hårdt presset af belægning, trængsel og minérmøl, og for hvert år har de mindre at stå imod med, fordi Københavns Kommune fortsat bruger salt på vejsiden af søerne, hvilket fungerer som gift.

- Kommunen nægter søkastanjerne livsforlængende pleje, og salter dem ihjel for at spare 70.000 kr om året, skriver Red Byens Træer, der har oprettet en online underskriftsindsamling, som skal redde træerne. 

Læs også Aktivister reddede kastanjetræ på 114 år

- Træerne på vejsiden er nu så udpinte, at de løbende må fældes af sikkerhedshensyn. De mange huller i rækken, og de afsvedne kroner taler deres tydelige sprog. Borgerne er nu træernes eneste håb. Derfor har vi oprettet en underskriftindsamling, for at få kommunen til at bevilge de midler, træplejerne har brug for, og for at stoppe saltningen af vejsidens træer, med øjeblikkelig virkning, skriver Red Byens Træer.

De foreslår, at kommunen i stedet for salt benytter sig af det mere skånsomme kaliumformiat, selv om det vil være dobbelt så dyrt.

Læs også Her er Kongens Nytorvs nye lindetræer

Ifølge kommunen er sæsonudgiften for kaliumformiat på strækningen ved Søerne nemlig 140.000 kroner, mens den nuværende saltning koster 70.000 kroner.   

Her kan du se nogle af de billeder, som Red Byens Træer bruger som billeddokumentation: 

  Foto: Red Byens Træer

  Foto: Red Byens Træer

 

  Foto: Red Byens Træer