Socialrådgivere hårdt ramt af vold på jobbet

Marianne Hertz får tårer i øjnene, når hun fortæller om truslerne, som til sidst tvang hende væk fra jobbet som socialrådgiver.

»Jeg har altid villet arbejde med børn, så
arbejdet i en kommunal børneafdeling var lige mig«, fortæller
den nu førtidspensionerede socialrådgiver.Marianne Hertz er ikke
alene. I det sidste årti er antallet af førtidspensionerede
socialrådgivere og socialpædagoger på grund af psykiske lidelser
accelereret, skriver Politiken onsdag.

I 1997 tildelte PKA
førtidspension til 25 socialrådgivere og socialpædagoger på
grund af psykiske lidelser. Det tal var sidste år tre gange så
højt - nemlig 80.Udviklingen bekymrede, fordi
førtidspensionering generelt gik ned.

Derfor bad PKA
analysevirksomheden Casa undersøge 30 tilfældige sager med
dybdeinterview. Konklusionen var klar: Vold og dødstrusler fra
klienter, og arbejdspladser, som ikke tog problemet alvorligt,
var baggrunden for stigningen.»Vold spiller en overraskende stor
rolle for de tidlige pensioneringer.

De pensionerede har ofte
været udsat for flere voldsomheder, før bægret er flydt over. Og
mange føler ikke, at arbejdet har gjort nok for dem«, siger
psykolog Jørgen Møller Christiansen, Casa, til Politiken. Casa
har analyseret førtidspensioneringerne.

For Marianne Hertz
begyndte det en sensommeraften for 12 år siden, da telefonen
ringede. I røret var en far til en dreng, der var i
aflastningspleje hos familien. Faderen havde ved en fejltagelse
set, at Marianne Hertz havde skrevet, at plejebarnet var yderst
truet. Nu blev hun truet.

»I detaljer fortalte han, hvordan han
havde tænkt sig at slå mig og min familie ihjel«, husker
Marianne Hertz, men har svært ved at få ordene frem. Politiet
kendte manden og tog truslerne alvorligt.

Nu fulgte fem måneder
'under jorden', hvor familien boede i telt, lejligheder og på
Gran Canaria på kommunens regning.»Vi var hele tiden bange for,
at han skulle opspore os«, siger Marianne Hertz til Politiken.