Socialrådgiver: Vi udhuler fagligheden

Dansk Socialrådgiverforening kalder det problematisk, at studerende træffer beslutninger i tunge socialsager.

Når en borger henvender sig til det offentlige, skal personen
være sikker på at få en professionel behandling. Derfor er det
et stort problem, når studerende, der læser til socialrådgiver,
behandler tunge socialsager. Det mener Bettina Post, som er
formand for Dansk Socialrådgiverforening.

- Det er en udhuling af fagligheden, når man sidder som
studerende og praktiserer, som om man var færdiguddannet. Det
underminerer vores grundlæggende tillid til, at når vi møder op
hos det offentlige, så bliver vi mødt af en professionel.

Men nu
bliver vi usikre på, hvad det er for en kompetence, som møder
os, og det kan ingen være tjent med, siger Bettina Post.

Op mod 100 studerende har studiejob som socialrådgivere, hvor
de træffer beslutninger med vidtrækkende konsekvenser for folks
liv. Det drejer sig blandt andet om fratagelse af kontanthjælp,
tildeling af førtidspension og tvangsfjernelser af børn fra
familier, skriver metroXpress.

Undersøgelsen er lavet af
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS).

Bettina Post mener, at det er den store mangel på
socialrådgivere, der tvinger kommunerne til at ansætte
studerende.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik