Sociale viceværter skal skabe tryghed i udsatte boligområder

I Roskilde Kommune skal sociale viceværter gøre det mere attraktivt at bo i udsatte boligområder. Ordningen er netop blevet udvidet med weekendvagter.

Beboere i almene boligkomplekser i Roskilde har igennem et par år fået en tryghedsskabende håndsrækning fra kommunen.

Håndsrækningen er kommet i praktisk forstand fra de såkaldte 'sociale viceværter', der fysisk er til stede i boligområderne og dermed tilgængelige for beboerne, hvis der opstår konflikter eller problemer.

Initiativet er blevet så positivt modtaget, at kommunen nu udvider ordningen med weekendvagter.

Tillidsfulde relationer

quote Det er vigtigt, der hurtigt bliver taget hånd om støjproblemer eller nabostridigheder

Bent Jørgensen, formand for Beskæftigelses- og Socialudvalget, Roskilde, Venstre

De sociale viceværter har som hovedregel socialpædagogisk baggrund, og deres opgaver kan være ligeså mange, som der er borgere. 

Det kan være alt fra at skabe kontakt til kommunen til at få orden i en rodet økonomi. 

- Min primære funktion er, at skabe relationer og tillid til de borgere vi kommer ud til, og borgerne imellem, fortæller Sanne Jørgensen om sit job som social vicevært i Roskilde.

Hun har fungeret som social vicevært siden juni, og selvom opgaverne kan lyde på alt lige fra at mægle mellem uenige beboere til at hjælpe med at skabe økonomisk overblik, så er hun ikke i tvivl om, at det gør en stor forskel. 

- Det skaber noget tryghed at vi er der og at vi er synlige. Det er ikke altid, at naboerne kan komme overens, og der oplever vi, at vi skaber noget ro ved konflikthåndtering og ved at skabe nogle sociale fællesskaber, fortæller Sanne Jørgensen til TV 2 Lorry. 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik