Snefald giver glatte veje mange steder

Hele Sjælland er ramt af et snefald i nat. Der er glatte veje mange steder derude.

Det kan være en god idé at drikke en ekstra kop kaffe, inden man bevæger sig ud i morgentrafikken torsdag.

I hvert fald gælder det om at være helt vågen, for der er glatte veje mange steder i hovedstadsområdet, hvor der i nat er faldet flere centimeter sne.

Flere politikredse advarer på Twitter om de glatte veje, og mange borgere er formentlig vågnet ved lyden af saltspredere på arbejde.

Vejdirektoratet råder derfor også til, at bilisterne ikke trykker for hårdt på speederen torsdag morgen.

- Vi anbefaler, at man kører forsigtigt og kører hjemmefra i god tid, siger Jakob Riis-Petersen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter til TV 2 Lorry.

Han oplyser, at Vejdirektoratet har været ude og salte hele natten, og man stadig er i gang med saltspredere og sneplove tidlig torsdag morgen.

- Hele Sjælland er blevet ramt af snefaldet, og der er specielt meget sne i hovedstadsområdet, hvor det stadig sner mange steder. Det er lige fra Roskilde til Amager, siger Jakob Riis-Petersen til TV 2 Lorry.

Sneen er dog væk igen i morgen, melder TV 2 Vejr.

-  Der er stadig et par enkelte plusgrader, så sneen er væk igen fredag morgen, lyder det herfra.

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik