Sms-kæde skal forhindre boykot af Danmark

Danskere med indvandrerbaggrund skal bruge deres familier og kontakter i de muslimske lande til at forhindre en ny Muhammed-krise.

Sådan lyder opfordringen fra det socialdemokratiske medlem af
borgerrepræsentationen i København, Hamid El Mousti, og ideen
modtages positivt at en stribe danskere med indvandrerbaggrund,
som politiken.dk har talt med.
»Vi skal ikke have vores flag brændt eller danske varer
boykottet«, siger det socialdemokratiske medlem af
borgerrepræsentationen i København, Hamid El Mousti.
Han opfordrer danske muslimer til at forsvare Danmarks omdømme
i udlandet, uanset hvad de mener om Muhammed-tegningerne.
I et åbent brev til alle muslimer i Danmark skriver Hamid El
Mousti, at muslimerne i Danmark skal benytte sig af den viden,
de har om både Danmark og deres oprindelsesland til at være en
slags ambassadører mellem de to lande.
»Jeg beder dig sende en sms eller en mail til din familie, din
venner og medierne i dit oprindelsesland, om at de ikke skal
lytte til ekstremister og andre ballademagere, der vil boykotte
vores varer eller brænder vores flag«, skriver han
Hamid El Mousti mener, at de muslimer, som lever her i landet,
vil blive opfattet som troværdige hos familierne i
oprindelseslandet.
Indvandrerkonsulent Manu Sareen synes, ideen er god nok, men
der er snarere brug for at vise andre sider af det danske
samfund frem, siger han.
Famy Almajid, der er forfatter og journalist med speciale i
integration, synes Hamid El Moustis ide er »okay«, men tror
absolut, at den har begrænset effekt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik