Smitteudbrud lukker to skoler og en fritidsklub

To skoler og en fritidsklub i TV 2 Lorrys sendeområde er tvunget til at lukke og låse. Det skyldes større smitteudbrud.

Et udbrud af smitte har tvunget Charlotteskolen og Fritids- og Ungdomsklub 5´eren i Hedehusene i Høje-Taastrup Kommune til at lukke og slukke.

Det sker, efter at de mindste har været tilbage i skole, SFO og klub i knapt en måned.

Styrelsen for Patientsikkerhed, der er budbringeren af nyheden om lukningerne i Høje-Taastrup, meddeler, at man følger situationen nøje.

I samarbejde med kommunens sundhedstjeneste foretager styrelsen også smitteopsporing.

Alle elever, medarbejdere og deres familier opfordres på det kraftigeste til at lade sig teste.

Nogenlunde samme situation udspiller sig et andet sted i se´ndeområdet.

Her er også Nørre Fælled Skole på ydre Østerbro i København nødsaget til at lukke ned efter et udbrud af Covid-19.

Mandag skrev Politiken, at der var konstateret 17 smittetilfælde på skolen, og at det primært var skolens lærere samt få elever, der var blevet smittet.

Tirsdag skriver Ekstra Bladet, at tallet er mere end fordoblet og nu ligger på 41 smittede. Hovedparten af de smittede er fortsat skolens lærere.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik