Foto: Kaspar Wenstrup Ritzau/Scanpix

Smil du er på: Flere fartglade bilister fanget af fotovogne

154 bilister er blevet blitzet, mens 12 også har fået et klip i kørekortet, lyder det fra Nordsjællands Politi.

Der var mange utålmodige bilister, der ikke huskede at holde hastighedsbegrænsningen på 90 km/t, da de kørte på Hillerødmotorvejens forlængelse fredag. 

Nordsjællands Politi oplyser nemlig, at 154 bilister holdte foden lidt for længe på speederen, end de burde. 

På Twitter skriver politiet: 

"På 5 timer kørte i dag 3846 forbi en af vores fotovogne på Hillerødmotorvejens forlængelse. 154 overholdt ikke hastighedsbegrænsningen på 90 km/t. 12 vil ud over en bøde også få et klip i kørekortet. 2 bilister blev blitzet med 131 km/t"

 

- Fotovognene er derude af hensyn til sikkerheden, når 154 bilister alligevel kører for hurtigt, så bekræfter det, at det er vigtigt, at vi er derude, siger Jan Hedager, som er vagtchef hos Nordsjællands Politi. 

I løbet af de fem timer er to bilister blevet blitzet med en hastighed på 131 km/t på en vej med en hastighedsbegrænsning på 90 km/t.

- Det jo en voldsom hastighedsoverskridelse, siger vagtchefen hos Norsjællands Politi og fortsætter: 

- Det kan jo galt. Vejene er indrettet til en speciel hastighed i forhold til de trafikale forhold, der er. Det er vigtigt, at man overholder dem både for sin egen og andre trafikanters sikkerheds skyld, siger han. 

Læs også Københavnerne er værst: Politi vil stoppe uopmærksomme bilister