Små virksomheder undervurderer hacker-risiko

Små og mellemstore virksomheder er i stigende risiko for at blive hacket af it-kriminelle.

Mange mindre virksomheder undervurderer risikoen for, at uvedkommende trænger ind i deres it-systemer og foretager ødelæggelser eller stjæler informationer. Det fortæller brancheorganisation it-Branchen.

- Risikoen er betydelig, hvis du har hjemmesider eller systemer bagved, som ikke er opdateret eller hvis medarbejdere har en sjusket adfærd med adgangskoder. Der skal kun et hul til, så er de kriminelle inde, siger Bjørn Borre, der er chefkonsulent med speciale i it-sikkerhed hos brancheorganisation it-Branchen til DAGBLADET Køge.

Bjørn Borre fortæller videre, at mange virksomheder end ikke opdager, at de er blevet hacket. Senest har en stor international analyse undersøgt 47.000 hackerangreb.

Her opdagede 70 procent af virksomhederne ikke selv, at de havde været udsat for et succesfuldt angreb. Det blev opdaget af en tredjepart og i mange tilfælde måneder eller år efter, at angrebet havde fundet sted.

- Det er bekymrende, at mange ikke opdager, at de er blevet kompromitteret. Hvis de har fået stjålet penge, opdager det. Men hvis der har været nogen inde på deres hjemmside for at snuppe opysninger, for eksempel om kunder, er det meget veldokumenteret, at mange er ramt uden, at de opdager det, siger Bjørn Borre.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik